Afstemning: Hvor stor skal skærmen i mobilen være?

Mobilproducenterne laver skærmene i mobilerne større og større, mens mange forbrugere gerne vil have kompakte mobiler. Hvor ligger den perfekte skærmstørrelse? Deltag i vores afstemning.

Afstemning: Hvor stor skal skærmen i mobilen være?

Det er blevet igen tid til ugens afstemning, hvor vi spørger jer om alle mulige mobil-relaterede ting. I denne uge skal vi kigge nærmere på mobilernes skærmstørrelse.

Man skulle tro skærmene på mobilerne ikke kunne blive ved med at vokse, men i takt med at producenterne lærer at udnytte pladsen bedre, så bliver de stadig større. Samtidig hører vi forbrugerne efterspørge mere kompakte mobiler, som stadig har et godt kamera og god batteritid – og så er der dem, hvor de ikke kan blive store nok.

Bedre udnyttelse af pladsen i mobilen

Producenterne bliver hele tiden bedre til at udnytte pladsen i mobiltelefonerne. Kanten omkring skærmen bliver mindre, notchen bliver mindre, eller forsvinder helt – og nogle gange går skærmen helt om på bagsiden. Der bliver hele tiden forsket og tænkt i nye muligheder, men hvornår er det nok? Vil vi overhovedet have så store skærme i vores mobiltelefoner, eller er det bare et kapløb producenterne iblandt?

Senest har vi set Samsung på markedet med Galaxy S20 Ultra med en voldsom 6,9 tommer skærm, som jeg i min test skrev var for stor og tung. Lige om lidt tyder det på, at OnePlus også er klar med større skærme. Her er Pro-modellen, OnePlus 8 Pro, rygtet til at have en 6,8 tommer skærm. Selv Apples lille kompakte 4 tommer iPhone SE vokser nu til 4,7 tommer.

Der findes stadig gode kompakte mobiler derude, såsom Galaxy S10e, Sony Xperia 5, Huawei Nova 5T, men der er langt i mellem dem.

Du kan afgive din stemme nedenfor i intervaller på 0,5 tomme, så vælg det størrelsesområde, som du mest er til. Fortæl os også gerne i en kommentar, hvorfor det lige netop er den størrelse mobilskærm, du foretrækker.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Sagen efterfølgende

Temaet fortsætter med at være relevant. Daniel Søgaard Hald gik videre med historien. 31/3/2020 bragte vi artiklen om Huawei gjorde det godt i 2019 – fremviser solidt årsregnskabKlik her for fortsættelsen.. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..