Apple bøjer sig for EU: Ændrer på privatlivsfunktion

Efter pres fra tyske konkurrencemyndigheder må Apple nu ændre på gennemsigtigheden med app-sporing på iPhone, så den bliver mere fair over for tredjepartsapps.

Apple bøjer sig for EU: Ændrer på privatlivsfunktion

Apple har længe slået sig op på at en vogter af vores digitale privatliv, men tvinges dog nu til at rette ind i EU og gøre deres velkendte sporingsadvarsler på iPhone markant mere neutrale.

Se også: Samsung vs. iPhone: Hvorfor holder den ene prisen så meget bedre?

Tyske myndigheder presser Apple til handling

Sagen bunder i en undersøgelse foretaget af det tyske konkurrencetilsyn, efter en række udgivere klagede over Apples velkendte App Tracking Transparency-system.

Systemet giver iPhone-brugere kontrol over, om apps må indsamle og dele deres data på tværs af tjenester.

Problemet opstod, fordi Apple blev beskyldt for at favorisere egne apps. Mens tredjepartsudviklere blev mødt med strenge krav og afskrækkende advarselsbokse, slap Apples egne tjenester uden om de samme forhindringer, hvilket skabte en urimelig fordel på markedet.

Se også: Bedste foldbare mobiler lige nu

Mere neutral ordlyd og færre pop-up-vinduer

Under den nye aftale forpligter Apple sig til at gøre samtykkeboksene både visuelt og sprogligt neutrale i hele EU.

De afskrækkende formuleringer og symboler, som hidtil har skubbet brugerne mod automatisk at afvise sporing, skal fjernes.

Samtidig får udviklere fremover lov til at slå Apples obligatoriske anmodning sammen med deres egne privatlivsbeskeder.

Det betyder, at du som iPhone-bruger slipper for at skulle klikke dig igennem flere separate godkendelsesvinduer i træk for at bruge en app.

Apple har fået fire måneder til at rulle de nye ændringer ud, og aftalen vil blive overvåget af myndighederne i de næste syv år.

Apple fastholder selv, at der udelukkende er tale om mindre justeringer af teksten for at bevare et stærkt privatlivsværn.

Se også: De bedste Android-mobiler lige nu

Privatlivsforkæmper eller grådig annoncegigant?

Det er endnu et interessant kapitel i Apples svære balancegang. Der hersker ingen tvivl om, at ATT-initiativet oprindeligt var et kærkomment og sympatisk værn mod dataindsamling.

Omvendt klinger Apples det hult, når de samtidig udbygger deres egen lukrative annonceforretning i App Store. Det efterlader en mistanke om, at tiltaget ikke kun handlede om privatliv, men også om at stække konkurrenterne.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed