Apple vurderer hver eneste Coronavirus-app i App Store
Alt handler om Coronavirus i disse dage, selv de apps der bliver uploadet til Android- og Apple appbutikkerne. Men det er ikke alle apps der er godsindede, hvorfor Apple nu ser sig nødsaget til at tjekke nye apps om Coronavirus ekstra godt efter.
De har nu lavet en speciel process for Coronavirus-relaterede apps, som skal sikre at kun fra valide og anerkendte kilder slipper igennem. Dette process gælder både udviklere af apps samt godkendelsesprocessen hos Apple.
Læs også: Apple giver butiksansatte coronavirus-forholdsregler
Forbyder spil om Coronavirus
Udviklere af apps om Coronavirus skal mærke deres apps med “tidsfølsom begivenhed”, når de uploader en Coronavirus-relateret app til Apple App Store. Herefter bliver appen vurderet af Apple, som kun vil have apps fra anerkendte kilder, såsom regeringer, NGO’er, uddannelsesinstitutioner m.m.
Derudover har Apple nu også forbudt underholdningapps og spil, som omhandler eller på anden måde benytter Coronavirus.
Læs også: Hvilke lande er ramt af coronavirus? Følg med live
Pas på ondsindede Coronavirus-apps
Der er desværre nogle der udnytter en situation som denne til at tjene penge. Flere er stødt på den ondsindede Android-app CovidLock, der hævder at tilbyde informationer og statistik om COVID-19, samt et varmekort med hotsspots for udbrud. I stedet for at tilbyde dette, så endte den med at låse mobiler og derefter kræve løsepenge – også kaldet ransomware. Ofrer fik en frist på 48 timer til at betale 100 dollars i bitcoin og fik denne besked: “Bemærk: Din GPS overvåges, og din placering er kendt. Hvis du prøver noget dumt, slettes din telefon automatisk”. Appen kunne kun hentes udenom Androids Play Butik.
Så husk kun at hentes apps fra Googles- og Apples appbutikker og samtidig tjekke hvem udvikleren er.
Læs også: iPhone-produktionen er fortsat ramt af coronavirus
Fortællingen går videre
Siden redaktionen kørte denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. 12/3/2020 fik historien nye ben at gå på med en artikel der stillede skarpt på Apple giver butiksansatte coronavirus-forholdsregler – Klik her og læs historien.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..