Flere Android-brugere skifter til iPhone end omvendt

Når telefonen skal udskiftes, er der flere Android-brugere, som skifter til iOS end den modsatte vej, viser ny undersøgelse.

Flere Android-brugere skifter til iPhone end omvendt

Nogle mennesker går ikke meget op i, om deres telefon kører Android eller iOS. For dem er det vigtigste bare, at telefonen virker. Og så er der dem, der sværger trofast til den ene platform frem for den anden.

Ny undersøgelse viser dog, at Android-brugerne ikke er helt så trofaste som i den anden lejr. Flere Android-brugere skifter nemlig til iOS end den modsatte vej. Det er analyseinstituttet Consumer Intelligence Research Partners (CIRP), som står bag undersøgelsen, der viser, at flere Android-brugere end iOS-brugere skifter til konkurrenten.

Læs også: Seneste nyt om Android og iOS

Loyaliteten er høj blandt iPhone-brugere

Rapporten fra CIRP viser, at 94 procent af iPhone-brugere vælger at holde fast i iOS. Til sammenligning er 91 procent af Android-brugere så tilfredse med deres telefon, at de vælger at forblive på Android-økosystemet.

Tallene fra CIRP viser, at mellem hele 14 procent af nye iPhone-kunder i USA er kommet fra Android i løbet af de seneste 12 måneder. Samtidig var det kun 4 procent af nye Android-brugere, som kom direkte fra iPhone.

Tallene indikerer, at Noget tyder på, at dem, der tager springet fra Android til iOS, er mere tilfredse med deres nye styresystem.

Utilfredshed med Android får folk til at skifte

Rapporten fra CIRP viser, at det, der får Android-brugere til at skifte til iPhone og iOS, er utilfredshed med hardware eller et ønske om at få adgang til de nyeste funktioner på iPhone. Det er altså ikke primært manglende adgang til eksempelvis iMessage, der får de fleste til at skifte.

Rapporten, som bygger på amerikanske tal, viser, at Apple med deres iPhone sidder på 53,1 procent af det amerikanske marked, mens Android har en andel på 46,5 procent.

Læs også: Apple og Samsungs mobilsalg i frit fald