Google bekræfter, hvornår Android 15 kommer

Android 15 er forsinket, da Google kæmper med at gøre softwaren stabil. Nu har Google dog bekræftet, at opdateringen til Android 15 ruller ud til de første telefoner i oktober.

Google bekræfter, hvornår Android 15 kommer

Google bøvler angiveligt med at få gjort Android 15 tilstrækkelig stabil, før den næste version af Android ruller ud til de første telefoner. Det er også årsagen til, at de nye Google Pixel 9-telefoner er blevet lanceret med sidste års Android 14 i stedet for det nye Android 15, som fortsat kun er tilgængelig som betaudgave.

Se også: Pixel 9 er billig og smart med Google AI

Android 15 ruller ud i oktober

Hidtil har Google kun oplyst, at Android 15 vil blive udgivet et ukendt antal måneder efter juli. I går erfarede Android Authority, at Google ikke ville udrulle Android 15 næste måned på grund af de førnævnte udfordringer med at gøre softwaren stabil.

Nu har Google selv bekræftet, hvornår lanceringen af Android 15 finder sted: Oktober. Google har nemlig ændret de udgivelsesnoter, som vises, når man ønsker at forlade Android 15-betaordningen for at vende tilbage til Android 14.

Heri oplyser Google, at brugere, der venter på den stabile Android 15-opdatering, skal ”ignorere denne over the air-opdatering, indtil Android 15 er tilgængelig i oktober.”

Da denne oplysning kun kan komme fra Google, bekræfter det i bund og grund, at Google planlægger at udsende Android 15-opdateringen til sine Pixel-telefoner i oktober.

Se også: Google Pixel 9 kommer med sidste års Android 14

Hvilke telefoner får Android 15?

Google planlægger at udrulle Android 15-opdateringen til følgende Pixel-telefoner/tablets:

Se også: De bedste priser og tilbud på Google-telefoner

Hvornår får min telefon Android 15?

Har du en anden Android-telefon end en Google Pixel-telefon, er det i bund og grund ikke til at sige præcist, hvornår telefonen får opdateringen – og om den overhovedet får den.

Som tommelfingerregel kan du forvente at få Android 15, hvis du får en helt ny eller op mod to til tre år gammel Android-topmodel. Nogle Android-topmodeller får også fire, fem eller endda syv års Android-opdateringer. Det svinger meget fra producent til producent.

Jo billigere og jo ældre en Android-telefon du har, desto mere usandsynligt er det, at telefonen får Android 15. Særligt hvis din telefon i dag kører Android 13, skal du ikke regne med at få Android 15 lige foreløbig, da det vil sige, at producenten endnu mangler at udrulle Android 14, som udkom for snart et år siden.

Se hvor lang tid de forskellige mobilproducenter lover Android-opdateringer. Er du interesseret i at vide mere om, hvad der er nyt i den næste version, kan du læse mere om nyhederne i Android 15.

Se også: Top 5: Bedste Android-mobil til prisen