Første Android 15-betaudgave er ude – her er nyhederne

Efter to tidlige smugkig for udviklere har Google nu offentliggjort den første officielle betaudgave af Android 15. Se alle nyhederne, og hvordan du får Android 15 beta på din mobil.

Første Android 15-betaudgave er ude – her er nyhederne

Android 15’s første offentlige betaversion kan downloades nu, men kun hvis du har en Google Pixel-telefon og har mod på at være forsøgskanin for Google.

Det er den første udgivelse til forbrugerne efter to developer previews, og selvom denne første betaudgave giver en klar idé om, hvad vi kan forvente af den næste version af Android, vil vi uden tvivl snart høre meget mere om nyheder i Android 15 ved dette års Google I/O-udviklerkonference.

Se også: Alt du skal vide om Android 15

Nyheder i Android 15 beta 1

I Googles blogindlæg er det nogle forholdsvis kedelige nyheder, der bliver fremhævet.

Samtlige apps vil som noget nyt blive vist fra kant til kant på skærmen vises bag gennemsigtige systembjælker i toppen og bunden af skærmen i stedet for rundt om dem.

Der er også understøttelse på systemniveau for installation og afinstallation af apps, så appbutikker fra tredjeparter kan drage fordel af denne funktion til at styre apps på enheden. Android 15 vil også give bedre understøttelse af Braille-skærme.

Mange af ændringerne lader til at være rettet mod at få hardware og software til at arbejde bedre sammen. De større nyheder lader Google til at have gemt til Google I/O.

Der kommer officiel understøttelse af satellitbeskeder i Android 15, og den officielle Android-desktop-tilstand ser ud til at minde mere om Samsungs DeX-tilstand.

Går man ind i indstillinger for et bestemt Wi-Fi-netværk, vil man nu se afsnittet ”Privatliv”, hvor man kan vælge, om Wi-Fi-netværket skal bruge tilfældig MAC-adresse eller ej, og om telefonens navn skal sendes til netværket eller ej.

Pixel-telefoner har også fået en ny, officiel vejr-widget til startskærmen.

Det er også muligt at angive en standard wallet-app til at håndtere mobilbetalingsløsninger, boardingpas og loyalitetskort som alternativ til Google Wallet.

Google I/O er kun lidt over en måned væk, og her vil vi uden tvivl få meget bedre kendskab til, hvad vi kan forvente af Android 15.

Se også: Top 5: De absolut bedste Android-mobiler

Hvornår kommer Android 15?

Google udruller i alt syv store udgaver af Android 15, inden den færdige udgave står klar. I februar og marts udkom to developer previews, og nu er vi i april, hvor den første betaudgave er kommet.

Foto: Google

Der kommer en betaudgave igen i maj, juni og juni, og en gang i efteråret – måske oktober – forventer vi at se den endelige udgave af Android 15 sammen med nye Pixel-telefoner.

Sådan får du Android 15 beta 1

Mens de to første Developer Preview-udgivelser af Android 15 krævede såkaldt sideloading, er betaudgaverne let tilgængelige via almindelige OTA-opdateringer.

For at komme i gang skal du besøge google.com/android/beta og vælge “Tilmeld” på ved din valgte Android-enhed. Alle kompatible Pixel-enheder, hvor man er logget ind med samme Google-konto, kan deltage i betaordningen på denne side.

Når du har tilmeldt dig, skal du gå til Indstillinger > System > Softwareopdateringer > Systemopdatering. Her vil betaudgaven af Android 15, som du har tilmeldt dig, dukke op inden for en times tid.

Hvilke enheder kan få Android 15-betaopdateringer?

Indtil videre er det kun følgende Pixel-enheder fra Google, der understøtter Android 15-betaopdateringer:

  • Pixel 6
  • Pixel 6 Pro
  • Pixel 6a
  • Pixel 7
  • Pixel 7 Pro
  • Pixel 7a
  • Pixel Fold
  • Pixel Tablet
  • Pixel 8
  • Pixel 8 Pro

På et senere tidspunkt kan det være, at mere færdigudviklede betaudgaver bliver gjort tilgængelige for andre Android-producenter.

Se også: Top 5: Billigste Android-telefoner – billige, men gode telefoner