Hjælp til Wi-Fi: Slå funktionen fra og spar på mobildata på iPhone

Hjælp til Wi-Fi er en god funktion til bedre internet, hvis man har meget data - men ikke hvis man vil spare på mobildata. Sådan bruger du den.

Hjælp til Wi-Fi: Slå funktionen fra og spar på mobildata på iPhone

Hjælp til Wi-Fi på iPhone: Alle moderne smartphones, og dermed også iPhone, er konstrueret med forudsætningen, at de altid er koblet til nettet. Det er dog ikke alle, der har ubegrænset mængde data i deres abonnement og i så fald kan det blive både besværligt og en dyr fornøjelse, hvis man bruger mere data, end der indgår i abonnementet. Derfor bruger mange WiFi-forbindelse, når de går på nettet.

I iOS er der dog en funktion, der skifter til mobilnettet, hvis Wi-Fi forbindelsen er dårlig. Det er smart, hvis man har masser af data i sit abonnement, men altså knap på smart hvis man ikke har.

Se også: Test af iPhone

Hjælp til Wi-Fi gør internettet bedre – men bruger mere data

Funktionen hedder Hjælp til Wi-Fi og har været med siden iOS 9. Det er faktisk en ret smart funktion – den er aktiveret fra start. Den er designet, så den ikke slås til ved download af store vedhæftninger til e-mails eller streaming af lyd eller video. Den aktives heller ikke ved roaming, men den kan alligevel let komme op i at bruge mellem 100-250 MB data om måneden.

Det vigtige her er at vide, hvordan man kan kontrollere og styre Hjælp til Wi-Fi. Går man ind på Indstillinger > Mobilnetværk > Mobildata og scroller ned i bunden, finder man Hjælp til Wi-Fi.

Se også: Laveste priser på Apples telefoner

Få overblik over forbrugt data

Herinde kan man finde information om, hvor meget data der er blevet brugt, siden man sidst nulstillede statistikken for data. Man kan scrolle længere ned for at få den information og nulstille.

Det kan være smart at gøre en gang om måneden. Det er også her, man kan slå funktionen fra. Statistikken bør give et billede af, om det er Hjælp til Wi-Fi, der sluger al data, eller om den faktisk kun aktiveres i nødstilfælde. Sluger den for meget, er det bare at slå den fra.

Se også: Tips til mobiltelefoner