Huawei klar med Android 10 Q og EMUI 10 i september
Huawei har på deres udviklerkonference, Huawei Developers Conference, løftet sløret for næste store systemopdateringer: Emotion UI 10. EMUI 10 er baseret på det kommende Android 10 Q, og byder blandt andet på redesignet brugerflade, mørk tilstand, bedre ydeevne og flere andre funktioner.
EMUI 10 får nye ikoner med afrundede hjørner og nye overgangsanimationer. Den nye mørke tilstand, eller Dark Mode, vil også kunne bruges på tredjeparts apps. Det bliver spændende at se hvordan det fungerer i praksis. Der er derudover nye ur- og kalenderformater og flere designs for Huaweis Always on skærm.
Her er en kort introduktion af EMUI 10:
Takket være et nyt EROFS-filsystem vil EMUI 10 være mere responsivt og GPU Turbo 3.0 lover mindre input-forsinkelse og hurtigere skift mellem apps.
Der blev lavet en demonstration af en ny trådløs forbindelse mellem PC og mobil, hvor telefonens skærm blev vist direkte på computeren. Her kan man let “drag and drop” filer mellem de to enheder samt svare på beskeder.
Huaweis P30 Pro og P30 bliver, sammen med den kommende Mate 30 Pro, de første mobiler til at modtage EMUI 10 med Android 10 Q. Opdateringen forventes at blive sluppet løs fra den 8. september.
Fortsættelse af sagen
Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 9/8/2019 publicerede vi en opfølgning med en vinkel omkring I dag viser Huawei EMUI 10 og HongMeng OS frem – Historien kan du læse her. Få også seneste nyt om sagen her..