Huawei opdaterer til EMUI 11 – se hvornår din mobil får det
Hvornår får min Huawei-mobil EMUI 11? Et spørgsmål vi er blevet stillet ofte og nu kan vi altså svare på det. Huawei har nemlig offentliggjort et overblik, som viser hvornår EMUI 11 rulles ud samt hvilket mobiler får softwareopdateringen. Se her hvornår din Huawei-mobil får EMUI 11.
Se også: De billigste priser på Huawei-telefoner
Hvad er EMUI 11?
EMUI står for Emotion UI og er Huaweis brugerflade ovenpå Android. I denne omgang er vi nået til EMUI 11, som skiller sig en anelse ud fra tidligere versioner af brugerfladen. Tidligere har navngivningen af Emotion UI fulgt Googless versioner af Android. Derfor fik vi sidste år Android 10 og EMUI 10. I år er Android 11 frigivet, men EMUI 11 er ikke baseret på denne, men sidste års Android 10. Det tyder ikke umiddelbart på, at Huawei har planer om at opdatere deres telefoner til Android 11, men muligvis vil tilbyde opdatering til styresystemet HarmonyOS i løbet af 2021.
Derfor byder EMUI 11 ikke på de spændende nyheder i Android 11, men kommer alligevel med en række forbedringer og nye funktioner. Her er smartere multitasking, nye flotte animationer, nye funktioner til always-on-skærmen og privatlivsstyring. Her er angiveligt også enkelt nye funktioner, som minder om dem Android 11 byder på. Huawei mener dog, at de kan overgå Googles Android, hvilket bliver spændende at følge.
Læs også: De bedste mobil-kameraer på markedet
Se hvornår din Huawei-mobil får EMUI 11
Herunder kan du se hvilke Huawei-mobiler der får EMUI 11 samt hvornår de forventes at modtage opdateringen her i Europa.
- Huawei P40: December 2020
- Huawei P40 Pro: December 2020
- Huawei P40 Pro+: December 2020
- Huawei Mate 30 Pro: December 2020
- Huawei Mate Xs: Januar 2020
- Huawei P30: Første kvartal 2021
- Huawei P30 Pro: Første kvartal 2021
- Huawei Mate 20: Første kvartal 2021
- Huawei Mate 20 Pro: Første kvartal 2021
- Huawei Porsche Design Mate 20 RS: Første kvartal 2021
- Huawei Mate 20 X: Første kvartal 2021
- Huawei Nova 5T: Første kvartal 2021
- Huawei MatePad Pro: Første kvartal 2021
- Huawei MediaPad M6: Første kvartal 2021
Det er altså alle de modeller som skulle få nyeste EMUI 11-opdatering. Om der senere hen kommer flere modeller til ved vi ikke endnu. Dog ser det ud til at den uhyre populære topmodel, Huawei P20 Pro, fra 2018 ikke får nyeste systemopdatering.
Se også: Nyheder om softwareopdateringer til iOS og Android
Opdateringer af emnet
Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. Daniel Søgaard Hald fortsatte historien. d. 17/11/2020 fulgte vi historien op med en ny vinkling på emnet Huawei sælger hele Honor-forretningen – Den næste artikel om emnet finder du her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..