iOS 17.2 forbedrer langsomt Wi-Fi og problemer med opkoblingen

Med den kommende iOS 17.2-opdatering fixer Apple det problem, der kom med WiFi i sidste opdatering.

iOS 17.2 forbedrer langsomt Wi-Fi og problemer med opkoblingen

Når der kommer selv små iOS-opdateringer, så følger der stort set altid problemer med i kølvandet. Siden iOS 17 kom i sidste måned, har flere iPhone-brugere således klaget over problemer med Wi-Fi-opkoblingen.

Heldigvis lader det til, at Apple har fundet en løsning på problemerne, og at den er med i det nye iOS 17.2.

Se også: Køb og sælg brugte iPhones

Sådan løses WiFi-problemer på iPhone

Som rapporteret af 9to5Mac har iOS 17 betydet problemer med Wi-Fi-opkoblingen med alt fra tabt forbindelse til langsomt flow og så videre.

iClarified anmeldte problemet til Apple, og nu har Apple svaret med en løsning på problemerne i form af iOS 17.2.

iOS 17.2 er på nuværende tidspunkt tilgængelig for udviklere og offentlige betatestere, og ifølge Apple er løsningen på problemerne med Wi-Fi-opkoblingen med i dette beta:

“Som et resultat af din feedback er der softwareændringer i den seneste opdatering, build 21C5029g, som har løst dette problem. Du kan se det software build, din enhed kører, og tjekke for den seneste opdatering ved at trykke på Indstillinger > Generelt > Softwareopdatering.”

Se også: Test af iPhone 15 Pro

iOS 17.2 klar til alle inden 2023

Hvis man ikke har iOS 17.2 i betaversion, forventes den nye opdatering at være ude til offentligheden inden udgangen af året.