Nu ruller Huawei Android 10 ud i Europa
I tirsdags kunne vi give den gode besked videre, at Huawei officielt havde startet udrulningen af deres nyeste Emotion UI-brugerflade, der inkluderer Googles seneste Android 10. Nu er der flere gode nyheder af samme slags.
Huaweis Android 10-opdatering begynder nemlig at blive modtaget på det første telefoner i Europa. I første omgang er drejer det sig om P30-serien, der modtager version 10.0.0.168 af EMUI – altså version 10, der bygger på Android 10.
I billedet herunder kan man se, at opdateringen fylder omkring 4,5 gigabyte. Opdateringen bliver rullet ud i bølger og der er ingen information om, præcis hvilke lande den bliver rullet ud i netop nu. Under alle omstændigheder, så nærmer vi os hastigt, at danske P30 og P30 Pro melder klar til at hente Android 10.
Masser af nyt i EMUI 10
Der er en lang række af nye funktioner og forbedringer i EMUI 10. Det er blandt andet nye funktioner som Desktop Mode, integration mellem PC og mobil, ark compiler, nye ikoner, dark mode, forbedringer til privatliv og lokation og flere områder af brugerfladen er blevet redesignet.