Nye lækkede billeder fra App Store afslører, hvordan brugerfladen og apps ser ud i den kommende iPhone Duo, blot få dage før den officielle lancering i butikkerne.
Apple introducerer her en helt ny tilgang til betjening af foldbare enheder.
Lækkede billeder viser helt nyt iOS-layout
Apples egne skærmbilleder viser, at indbyggede apps som Ur, Kontakter og Påmindelser udnytter den store indvendige skærm med et iPad-lignende layout.
Brugerfladen tilpasser sig automatisk, uanset om den foldbare mobil holdes som en bog, står foldet ud på et bord eller benyttes i liggende tilstand.
iPhone Duo har ikke den traditionelle Face ID-udskæring i den indvendige skærm, da FaceTime-kameraet er placeret under skærmen.
I stedet giver Dynamic Island interaktive beskeder og Liveaktiviteter ved at dukke op fra siden af skærmen.
Læs ogsåSeneste nyheder om Android og iOSSlut med forvoksede mobil-apps
Skærmbillederne viser, at Apple har indført en grundlæggende nytænkning af en hybrid brugergrænseflade mellem iOS og iPadOS.
Hvor Android-baserede foldbare telefoner historisk har kæmpet med dårlig appskalering, og hvor apps ofte fremstår enten som en forvokset mobilvisning eller et dårligt tilpasset tablet-layout, udviser Apple en langt mere gennemarbejdet tilgang.
Den mest største innovation ligger i implementeringen af lodret placerede værktøjslinjer og dynamiske navigationselementer i højre side af skærmbilledet. Dette er et gennemtænkt greb funderet i, hvordan vi mennesker interagerer med og betjener en foldbar skærm.
Når iPhone Duo benyttes i bredformat, er tommelfingerens naturlige arbejdsradius langs skærmkanten afgørende for betjeningen.
Ved at flytte Dock og primære navigationspunkter vertikalt mod højre viser Apple, at de har gentænkt brugergrænsefladen og ergonomien fra bunden i stedet for blot at strække det velkendte iOS-layout uden tanke på anvendelighed i praksis.
Vi havde dog også været mere overraskede, hvis Apple ikke havde lagt mange kræfter i at optimere brugerfladen til en ny produktkategori.
Læs ogsåTest og anmeldelser

















