Android-telefoner skal kunne agere dashcam i bilen

Snart kan udvalgte mobiltelefoner med Android erstatte dyre dashcams, der blandt andet kan bruges til at bevise skyld i tilfælde af trafikulykker.

Android-telefoner skal kunne agere dashcam i bilen

Android 13-styresystemet til Android-telefoner kom med en række nye smarte sikkerhedsfunktioner til udvalgte Android-telefoner, som Google arbejder på at udvide. En af de kommende er en dashcam-funktion, hvor mobiltelefonen kan fungerer som et kamera i bilen.

Se også: Test af nyeste Android-telefoner

Android-mobiltelefoner som dashcam-bilkamera

Det er stadig meget få biler på markedet, der er udstyret med indbygget dashcam-funktion. Dashcam er bilkamera, der kan placeres i bilens for- og bagrude, hvor gemte optagelser kan bruges som et bevis i tilfælde af trafikulykker, påkørsel eller i andre situationer.

Flere og flere udstyrer der biler med et dashcam, men disse kan koste flere tusinde kroner. Hvad nu hvis din mobiltelefon, der allerede har et højteknologisk kvalitetskamera indbygget, kunne agere dashcam? Det er netop hvad Google har tænkt.

Det er ikke en officiel funktion endnu, men den er blevet opdaget i en beta-version af appen Personlig Sikkerhed fra Google til Android-telefoner.

Det er lykkedes 9to5google at aktivere den nye Dashcam-funktion, der, som navnet antyder, optager video (og lyd, valgfrit), mens bilen kører.

Når funktionen er tilgængelig, kan den startes via en ny genvej i Androd kaldt “Dashcam”. Her kan man begynde at optage manuelt eller se de seneste videoer. Mens Dashcam optager, er telefonen stadig fuldt anvendelig, herunder til at navigere med Google Maps. Alternativt kan man spare strøm ved at låse skærmen, mens optagelse fortsættes.

Se også: De bedste Android-telefoner

Optagelser kan også startes helt automatisk. Når man konfigurerer funktionen, kan du vælge at lade optagelserne begynde automatisk, når man opretter forbindelse via Bluetooth til bilen.

Se også: Bedste kameramobil

Optagelser slettes automatisk

For at spare lagerplads slettes optagelser automatisk efter tre dage, medmindre man manuelt gemmer dem. Derudover oplyser appen, at selve videoerne er komprimerede, med et gennemsnit på “30 MB pr. minut” og en maksimal optagelseslængde på 24 timer.

Hvornår kommer dashcam-funktionen?

Hvornår dashcam-funktionen kommer til Android-telefoner er endnu uvidst. Det vides heller ikke hvilke telefoner, der vil understøtte det. I første omgang bliver det nok til Googles egne Pixel-telefoner, men mon ikke det vil blive rullet ud til andre Android-telefoner også.

Se også: Seneste nyt om mobiltelefoner