Udbredelsen af Android Marshmallow går langsomt fremad
Android er notorisk kendt for at have svært ved at udbrede deres nyeste software til deres mange aktive enheder. Også med Android 6.0 Marshmallow gentager historien sig.
Marshmallow er da godt nok gået frem i den seneste måned, og hvor 10,1 procent af android-brugerne havde den nye version installeret i maj måned, er tallet nu steget til 13,3 procent for juni.
Læs også: Udbredelsen af Android 6.0 Marshmallow når lille milepæl
Det er dog stadig den sidste udgave, Android Lollipop, der er den mest udbredte. 35,1 procent af de aktive android-enheder i juni måned kørte med denne version, mens tallet var 30,1 procent for versionen tidligere, KitKat.
Android Marshmallow har altså en lang vej mod toppen, og med sine kun 13,3 procent er den endnu ikke mere udbredt, end den fire år gamle version Android Jellybean.
Læs også: Nu ruller Android 6.0 Marshmallow ud til OnePlus 2
Endnu mere tankevækkende er det, at den næsten seks år gamle version, Android Froyo, stadig kører på 0,1% af de aktive android-enheder. Godt 1,4 millioner holder altså stadig fast i den ældgamle version, og det er i sig selv utroligt.
Nu er Android 7.0 Nougat så på vej, og det bliver derfor spændende at se, hvor hurtigt, eller langsomt om man vil, denne version vil udbrede sig.
Læs også: Android N hedder nu Android 7.0 Nougat
Nedenfor kan du se alle de forskellige Android-versioners andel af aktive brugere i juni måned.