Undersøgelse: Android-brugere overvejer iPhone for bedre sikkerhed

En undersøgelse viser, at halvdelen af dem der bruger Android-telefoner overvejer at skifte til iPhone på grund af øget sikkerhed og bedre privatliv.

Undersøgelse: Android-brugere overvejer iPhone for bedre sikkerhed

Vælger du Android eller iPhone? Der er fordele og ulemper ved de to platforme, som med tiden ligner hinanden mere og mere. En ny undersøgelse viser dog, at mange ejere af Android-telefoner overvejer at skifte til iPhone, da de her mener at opnå bedre privatliv og højere sikkerhed.

Beyond Identity – en amerikansk virksomhed, der tilbyder sikkerhedsløsninger til virksomheder og private – har foretaget undersøgelsen på 1.003 amerikanere, hvor der blev spurgt til deres sikkerhedsvaner og følelser omkring sikkerhed og privatliv. Af de adspurgte brugte 505 Android-telefoner og 468 iPhone.

En af de ting undersøgelsen viste, var at 49 procent af de adspurgte Android-brugere overvejede at skifte til iPhone fordi de følte, at man på Apples platform opnåede højere sikkerhed og bedre privatliv.

Undersøgelsen afslørede også, at Android-ejere lider af sikkerhedsbrud hyppigere end iPhone-ejere. 20 procent af Android-ejerne sagde, at de aldrig har oplevet et sikkerhedsbrud, mens 30 procent af iPhone-ejerne, at de aldrig havde oplevet den slags sikkerhedsproblemer.

Se også: Find den rigtige mobiltelefon til dit behov

Følte sig mest sikre med flagskibstelefoner

Til sidst viste undersøgelse også, at brugerne følge sig mere sikre, hvis de havde købt en af de dyrere flagskibstelefoner. De adspurgte mente at de to sikreste telefoner var Apples iPhone 13 Pro Max samt Samsung Galaxy S22 Ultra. De mente dertil, at iPhone 13 Pro Max var den sikreste at alle telefonerne. Faktisk var iPhone 13-brugere mere end dobbelt så tilbøjelige til at sige, at deres var den mest sikre smartphone, de nogensinde havde brugt.

Hvad kan man lære af undersøgelsens resultater? Det er nok ikke, at iPhone er et sikrere valg end Android, men derimod at iOS og iPhones opfattes som sikrere end Android.

Læs også: iPhone 14: Seneste rygter og lanceringsdato