iOS 15 på vej – Apple inviterer til WWDC den 7. juni

Apple præsenterer snart de næste versioner af iOS, iPadOS, watchOS, macOS og tvOS på en online udgave af den tilbagevendende udviklerkonference WWDC.

iOS 15 på vej – Apple inviterer til WWDC den 7. juni

Sæt kryds i kalenderen ud for mandag den 7. juni. Der skyder Apple nemlig sin årlige udviklerkonference, Worldwide Developers Conference (WWDC) i gang.

Det kommer ikke som den store overraskelse, at Apple allerede nu kan afsløre, at ”WWDC 21 vil give et unikt indblik i fremtiden for iOS, iPadOS, macOS, watchOS og tvOS”. Du kan altså glæde dig til en dag med en masse annonceringer af ny Apple-software – formentlig iOS 15, iPadOS 15, watchOS 8, macOS 12 og tvOS 15.

– Vi elsker at samle vores udviklere hvert år til WWDC, så de kan lære om vores nyeste teknologier og komme i kontakt ingeniører fra Apple. Vi arbejder på at gøre WWDC21 til vores største og bedste hidtil, og vi glæder os til at tilbyde Apple-udviklere nye værktøjer til at understøtte dem i skabelsen af apps, der ændrer den måde, vi lever, arbejder og er sammen på, siger Susan Prescott, som er vicedirektør for Worldwide Developer Relations and Enterprise and Education Marketing hos Apple.

Læs også: 4 ud af 5 iPhones kører med den nyeste iOS 14-software

Næste store iPhone-opdatering: iOS 15

WWDC er en fire dag lang konference, der er rettet mod udviklere. Undtagelsen er den indledende 1-2 timer lange keynote, som også er til at forstå for folk, der ikke er programmører og appudviklere. Her plejer vi at se nogle af nyheder i Apple iPhone-software, som denne gang er kommer i version 15. Der bliver allerede spekuleret i en masse spændende nyheder i iOS 15, som fx skærmdeling i Facetime, bedre privatliv, nye Android-lignende funktioner på hjemmeskærmen, en totalt redesignet vejr-app og meget mere.

Normalt plejer WWDC at blive afholdt ved det store kongrescenter, San Jose Convention Center, i Silicon Valley – også efter Apple begyndte at tage sin nye hovedkontor, Steve Jobs Theater, i brug siden september 2019.

Se også: Den bedste iPhone til prisen

Se den nye Apple-software den 7. juni

På grund af COVID-19 blev sidste års WWDC afholdt online, og det samme er tilfældet i år.

Apple har endnu ikke meldt et tidspunkt ud, men det plejer gerne at gå i gang klokken 19:00 dansk tid. Mobilsiden dækker, som altid, alle de største nyheder fra Apples kommende keynote.

Læs også: Apple arbejder på hårdfør udgave af Apple Watch

Fortsættelse af sagen

Siden redaktionen publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. Lasse Olsen kørte videre med bolden. 29/3/2021 fulgte redaktionen op med nyheden; Apple arbejder på hårdfør udgave af Apple WatchKlik her for at gå til artiklen.. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..