Anmeldernes dom: Apple iPhone SE er lille og genial
En glimrende vin på gamle flasker – sådan lyder dommen fra flere amerikanske medier, forud for iPhone SE lancering i de første internationale markeder, herunder iPhonens hjemland, USA.
Se også: Sammenligning: iPhone SE vs iPhone 6s og iPhone 5s
Wired: Utroligt batteri
Hos Wired sættes der pris på iPhone SE’s kompakte mål, hvor anmelder David Pierce pointerer at det ikke er alt der er større der er bedre, her forbløffes han over den lange driftstid som den lille iPhone leverer. Størrelsen sætter dog alligevel begrænsninger sine steder og her fremhæves at eksempelvis film og VR vil skuffe på det lille display.
TIME: Perfekt kompakt størrelse
CNET: Et lille vidunder
CNET drysser fire ud af fem mulige stjerner over iPhone SE under overskriften ’et lille vidunder’. Her understreger anmelder Scott Stein, at Apple her omsider leverer en god opgradering for de mobilbrugere der foretrækker små smartphones.
The Verge: Føles som en iPhone 5S. Punktum.
Lauren Goode hos nyhedssitet The Verge bider mærke i, at designet ikke har rykket sig en millimeter i forhold til den aldrende iPhone 5S. Men hun glæder sig samtidig over ydelsen og driftstid som hører til i første klasse og den rimelige pris.
Wall Street Journal: Lille og vågen
Efter et år i phablettens tegn, glæder WSJ-anmelder Geoffrey Fowler sig over, at der nu fokuseres på de mindre størrelser. Her glæder han sig over, at der igen er et tidssvarende alternativ til moderne smartphones i et format som længe har været forbigået.
Læs også:Nu kan du forudbestille iPhone SE i Danmark
Batteri: super, 16GB: skidt
Fælles for anmelderne er en begejstring over batteriets driftstid, som beskrives som alt fra værende glimrende, fantastisk til ’chokerende godt’.
Et gennemgående kritikpunkt hos anmelderne er dog den billigste variants lagerplads. 16GB levner ikke meget plads til film, fotos og applikationer – en undladelsessynd, mener anmelderne fra blandt andet TIME, Wired og The Verge.
Læs også: Apple iPhone SE – en kraftig mini-iPhone