I 3. kvartal af 2026 leverede Tesla 486.532 elbiler på verdensplan, hvilket oversteg Wall Streets forventninger.
Det flotte resultat skjuler dog en voksende kløft til markedets største konkurrent.
Stærke leveringstal slår Wall Streets forventninger
Med 486.532 leverede elbiler i årets 3. kvartal slog Tesla analytikernes forventning på cirka 462.000 biler med mere end 24.000 eksemplarer.
Selvom leveringerne faldt 2,1 procent i forhold til rekordkvartalet i 2025, fik den amerikanske bilproducent nedbragt sit lager ved at levere over 22.000 flere biler, end de byggede.
Det er især Model 3 og Model Y, der trækker hele læsset. Tilsammen stod de to populære modeller for svimlende 98,3 procent af producentens samlede salg.
Læs ogsåFind elbilen til dit behovBYD øger forspringet i den globale elbilkrig
Fejringsstunden hos Tesla bliver hurtigt overskygget af kinesiske BYD, som leverede 762.478 rene elbiler i samme periode. Gabet mellem de to bilgiganter voksede dermed fra omkring 77.000 biler i 2. kvartal til over 275.000 rene elbiler i 3. kvartal.
BYDs succes skyldes et bredt modelprogram, der dækker alt fra billige bybiler til luksussegmentet. Tesla har til gengæld skubbet alle planer om en billig elbil til side til fordel for at gå all-in fuld autonomi og Robotaxi.
Læs ogsåSeneste nyheder om TeslaTesla sakker bagud i Danmark
Selvom biler fra Tesla fortsat udmærker sig ved lavt strømforbrug og markedets bedste software, udstiller den underliggende teknik bilernes alder.
Bilerne kører fortsat på et gammelt 400 volt batterisystem og en aldrende platform, hvor en lynopladning fra 10 til 80 procent tager omkring en halv time.
Til sammenligning ruller talrige nye elbiler ud på vejene med 800 volt batterisystemer, som klarer samme lynopladning på helt ned til 11 minutter.
Tesla, som engang førende på netop lynopladning, halter altså nu gevaldigt efter.
Uden nye og billigere bilmodeller i B- eller C-segmentet kan det amerikanske mærke hurtigt komme under yderligere pres fra kinesiske producenter og traditionelle mærker i Europa.
I Danmark har vi set Tesla fylde mindre og mindre i salgsstatistikkerne. I 2023 og 2024 var Tesla det største elbilmærke herhjemme i Danmark, men blev i 2025 overgået af Volkswagen, og i 2026 er Tesla foreløbig helt nede som nummer 4 på listen.
Til gengæld kan Tesla glæde sig over at være i top i 3. kvartal 2026 herhjemme, men det skyldes Teslas meget svingende leverancer fordelt på året.
Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler