ChatGPT får widget til hjemmeskærmen på Android
Der er ingen tvivl om, at ChatGPT kan være nemt og belejligt at bruge, især med appen til Android og iOS.
På Android-smartphones og -tablets bliver appen ChatGPT nu endnu nemmere at bruge, da den har fået en widget, som man kan tilføje sin sin hjemmeskærm.
Læs også: Android-tastaturet Gboard kan nu scanne tekst
Widget gør det nemmere at bruge ChatGPT
Den nye widget i ChatGPT gør det endnu nemmere at bruge AI-tjenesten.
Det er brugeren Mishaal Rahman, der beretter om, at ChatGPT har fået understøttelse af en widget. Han har også delt et billed, som viser de funktioner, som den nye widget har.
Ifølge Mishaal Rahman er den nye widget tilgængelig i version 1.2024.052 af ChatGPT-appen. Der er dog tale om en betaversion af ChatGPT, og man skal derfor tilmelde sig betaprogrammet for at få adgang til den nye widget.
Da der er åbent for tilmelding til betaversionen af ChatGPT-appen, er det kun et spørgsmål om at tilmelde sig det. Hvis du ikke har mod på at tilmelde dig betaudgaven, varer det nok ikke længe, før den nye widget også kommer i den normale udgave af ChatGPT.
ChatGPT for Android now has a home screen widget. The widget has shortcuts to send a text/image/voice query or start conversation mode. This feature is available in version 1.2024.052. pic.twitter.com/dFMFSppzJJ
— Mishaal Rahman (@MishaalRahman) February 23, 2024
Det får du med den nye ChatGPT-widget
Som det fremgår af skærmbilledet giver den nye ChatGPT-widget en række smart genveje.
Først og fremmest kan du nu skrive en prompt direkte fra din hjemmeskærm. Der er også genveje til at oprette en tekst, et billede og eller indtale en prompt med stemmen. De fleste funktioner kræver dog, at man har ChatGPT Plus, som koster 169 kroner om måneden.
Der er i det hele taget et stort fokus i mobilbranchen på at få AI bedre integreret i vores telefoner. Samsung har Galaxy AI, som dækker over en masse AI-funktioner, mens Google har lige så mange forskellige indbyggede AI-funktioner, herunder Gemini, som tidligere gik under navnet Bard.
Google integrerede for nylig også AI i Google Maps – noget som du kan læse mere om her.