Efter Spiir-lukningen: Ny genial app giver dig overblikket tilbage
Den 8. juni 2026 lukkede den populære danske budget-app Spiir og efterlod et stort tomrum hos mange danskere, der ønskede at få overblik over privatøkonomien.
Nu melder en ny norskudviklet app sig på banen for at overtage tronen – og den skuffer bestemt ikke.
Se også: De 5 bedste iPhones
Direkte integration med din bank
Appen, der ganske enkelt hedder Penge, bygger på mange af de samme dyder, som gjorde Spiir til en favorit hos mange danskere. Det er i vores optik en kæmpe fordel.
Ligesom Spiir benytter Penge sig af direkte integration til over 2.500 banker via Open Banking. Det betyder, at dine transaktioner og saldi hentes helt automatisk og på sikker vis.
Se også: Bedre end iPhone: Disse mobiler slår Apples bedste
Genkendelige funktioner og fuld kontrol
Overgangen fra Spiir vil føles naturlig for de fleste. Penge tilbyder smarte kategoriforslag og lader dig bygge dine helt egne budgetter uden at låse dig fast.
Appen tager dog også skridtet videre. Hvis en bestemt konto mangler, kan du uploade kvitteringer eller Excel-filer direkte.
Du kan desuden nemt opdele enkelte transaktioner på tværs af kategorier eller personer, hvis en regning skal deles.
Se også: De vildeste kommende mobiler i 2026
Fokus på sikkerhed og fremtiden
Sikkerheden i appen Penge vægtes højt. Al data er krypteret, og appen gemmer aldrig dine bankoplysninger, hvilket sikrer en tryg oplevelse.
Bag platformen står to norske udviklere. Penge kan hentes gratis i App Store til iOS netop nu, mens Android-brugere kan se frem til en lancering i løbet af efteråret.
Se også: Her er de 20 mest populære apps i Danmark i 2025
De bedste apps
Der findes nærmest uendeligt mange apps i App Store og Play Butik, og det kan derfor være svært at finde de skjulte perler. Er du på udkig efter nye apps? Se de bedste apps i Danmark.









