Facebook Safety Check – Lad mor vide, at du er okay
Ens bror eller søster er på ferie i Thailand, hvor man i nyhederne ser, at der har været et stort jordskælv. Man bliver bekymret, og så går man på Facebook, for der kan man nemlig se, om søster eller bror er uskadt.
Læs også: Her er 9 fifs til sikkert og hurtigere Facebook [TIP]
Det er i bund og grund det, Facebook introducerer med Facebook Safety Check. Med den funktion slået til, registrerer Facebook din position, og har der været en voldsom begivenhed i stil med en naturkatastrofe, så spørger Facebook, om man er okay.
Svarer man, at man er okay, vil det dukke op i ens feed, at man har det fint, så mor og far derhjemme hurtigt kan se, at de ikke skal bekymre sig. Man kan også markere sine venner, man er sammen med som okay, hvis de ikke selv kan komme til det.
Læs også: Betalingsmulighed gemt i Facebook Messenger
Ideen til funktionen kom fra det japanske Facebook-hold, der efter jordskælvet i 2011 byggede et specielt Disaster Message Board, så man hurtigt kunne kommunikere efter jordskælvet og den efterfølgende tsunami.
Funktionen er til både Android, iOS, feature phones og til computer-versionen. Herunder er en demonstration af, hvordan Facebook Safety Check fungerer.