Fejl i Google Maps: Data i tidslinjen forsvinder
I første omgang blev fejlen sat i forbindelse med Googles ændringer, hvor data i tidslinjen blev flyttet fra skyen til at være opbevaret lokalt på folks telefoner.
Men det viser sig, at også dem, der har valgt at sikkerhedskopiere tidslinje-data lokalt, mister adgang til data i Google Maps-tidslinjen. Vi oplever også selv fejlen i Google Maps til trods for, at lokal sikkerhedskopiering er aktiveret.
Se også: Store problemer med Chromecast
Ingen løsning på problemet for nu
Nogle brugere hævder, at Googles kundeservice giver Google One skylden for problemet, og at Google arbejder på en løsning, men i skrivende stund ser der ikke ud til at være en pålidelig metode til at få sine data i Google Maps-tidslinjen tilbage.
Tidligere så det ud til at virke at gendanne en sikkerhedskopi af tidslinje-data, men problemet har stået på så længe, at sikkerhedskopierne nu overskrives – eller slet ikke kan gendannes. Dermed er denne mulighed ikke længere tilgængelig.
Selvom fejlen ikke berører alle Google Maps-brugere, er det frustrerende for de mange, der bruger tidslinjen til at genbesøge sin rejsehistorik potentielt flere år tilbage i tiden.
Det ser ud til, at det er en fejl, som Google kan løse, men indtil videre er der ikke andet for end at vente og se, hvornår der bliver sendt en rettelse ud i Google Maps.
Se også: Google Pixel 10-serien lanceres tidligt – med nyt design
Perspektivering
Google Maps er den klart mest populære navigationsapp i Danmark, men der er mange andre gode alternativer, som du bør overveje.
Læs meget mere om de bedste navigationsapps til Android og iPhone.
Se også: Hvilken navigationsapp til iPhone og Android er bedst?