Hvilken navigationsapp til iPhone og Android er bedst?
Mange danskere bruger Google Maps eller Apple Maps som navigationsapp, men der findes overraskende mange alternativer, som på hver deres måde kan nogle særlige ting, som Google Maps eller Apple Kort ikke kan.
Vi guider dig her til de bedste navigationsapp til iPhone og Android:
- Mapy.cz
- OsmAnd
- Sygic
- Waze
- MAPS.ME
- Google Maps
- TomTom GO Navigation
- HERE WeGo
- Apple Maps (Apple Kort)
Mapy.cz
Mapy.cz er en populær navigationsapp fra Tjekkiet, som fungerer fuldt ud i både Danmark og resten af verden.
Mapy.cz er fantastisk til vandring og cykling, da appen har meget detaljerede kort med stier, højdekonturer og turistattraktioner fra OpenStreetMap. Kort kan downloades gratis til offline brug. Bilnavigation er muligt, men andre apps er bedre på det punkt.
Mapy.cz er bedst til vandrere og cyklister, der vil have detaljerede ruter. Appen understøtter både Android Auto og Apple CarPlay.
Bedømmelse af app i App Store og Google Play: 4,7/5
OsmAnd
OsmAnd er en open-source navigationsapp, der bruger kortdata fra data OpenStreetMap. Den har detaljerede offlinekort, højdeprofiler og cykel- og vandreruter.
Den gratis version har begrænsede download af kort, mens premium-versionen giver flere avancerede funktioner.
OsmAnd er bedst til outdoorentusiaster og dem, der vil have kontrol over deres kortdata.
Bedømmelse af app i App Store og Google Play: 4,6/5
Sygic
Sygic GPS-navigation & Kort tilbyder premium GPS-navigation med offlinekort, stemmevejledning og advarsler om fartkameraer. Den har en gratis version, men de bedste funktioner koster 19 kr./md.
Sygic er især velegnet til bilister, der ønsker en professionel navigation med HUD-display og avancerede ruter. Appen kan også vise specialdesignede ruter til lastbiler og advarsler om lave broer, tunneller og restriktioner.
Sygic understøtter både Android Auto og Apple CarPlay.
Bedømmelse af app i App Store og Google Play: 4,5/5
Waze
Waze er den bedste app til bilister, fordi den leverer trafikopdateringer fra andre brugere i realtid. Den advarer om fartkontroller, ulykker og vejarbejde.
Waze er gratis og ejes af Google. Appen kræver internetforbindelse. Waze er bedst til bilister, der vil undgå trafik. Waze understøtter både Android Auto og Apple CarPlay.
Bedømmelse af app i App Store og Google Play: 4,5/5
MAPS.ME
MAPS.ME er en offline kortapp, der er god til vandring og rejser uden internetforbindelse. Den understøtter navigation, men er ikke lige så præcis som Google Maps. Appen er gratis, men har reklamer og betalte funktioner.
Maps.me er bedst til rejsende, der vil navigere offline. MAPS.ME understøtter Apple CarPlay.
Bedømmelse af app i App Store og Google Play: 4,5/5
Google Maps
Google Maps er den mest populære navigationsapp og tilbyder detaljerede kort, live trafikopdateringer og rutevejledning til bil, cykel, gang og offentlig transport. Appen er gratis og integreret med Google-tjenester som Søgning og Street View. Offline kort kan downloades, men kun for afgrænsede områder.
Google Maps er bedst til all-round navigation for både bilister og fodgængere.
Google Maps understøtter både Android Auto og Apple CarPlay.
Bedømmelse af app i App Store og Google Play: 4,4/5
TomTom GO Navigation
TomTom GO er en premium navigationsapp, der konkurrerer med Google Maps og Waze. Den har trafikopdateringer i realtid, advarsler om fartkameraer og offlinekort. Abonnement koster 29 kr./måned.
Appen er bedst til bilister, der vil have præcise ruter og færre forstyrrelser.
TomTom GO Navigation understøtter både Android Auto og Apple CarPlay.
Bedømmelse af app i App Store og Google Play: 4,3/5
HERE WeGo
HERE WeGo er mest kendt for at tilbyde komplet offline navigation og nøjagtige ruter i byer. Appen tilbyder navigation, trafikopdateringer og information om offentlig transport. Appen er gratis med mulighed for offline brug, hvilket gør den ideel til rejser uden internet.
HERE WEGo er bedst til rejsende, der har brug for offline kort over et helt land eller kontinent.
HERE WEGo understøtter bade Android Auto og Apple CarPlay.
Bedømmelse af app i App Store og Google Play: 3,6/5
Apple Maps (Apple Kort)
Apple Kort fungerer udelukkende på Apple-enheder. Apple Maps er dybt integreret med iOS, Siri og Apple CarPlay.
Appen har fået store forbedringer med 3D-kort, cykelruter og live trafikopdateringer. Den har færre brugerbaserede rapporter end Waze og Google Maps, men tilbyder en simpel og intuitiv brugeroplevelse og bedre privatliv. Du får også detaljeret navigation og letforståelige rutevejledninger.
Apple Maps er bedst til Apple-brugere, der ønsker en navigationsapp, der er integreret i Apples økosystem.
Apple Maps understøtter Apple CarPlay.
Bedømmelse af app i App Store: 2,6/5