Flertal for 15-års aldersgrænse for brug af sociale medier

Frankrig vil forbyde sociale medier for børn og unge under 18, og en norsk meningsmåling viser stor opbakning til et lignende forbud. Hvad mener du? Deltag i afstemningen.

Flertal for 15-års aldersgrænse for brug af sociale medier

Tidligere på måneden lød det i en rapport, som Frankrigs præsident Emmanuel Macron bestilte, at eksperter foreslår at forbyde sociale medier for børn og unge under 18 år.

Ekspertgruppen anbefaler også, at børn holder sig fra en smartphone, før de er 13 år. En ny rapport fra Børns Vilkår viser, at stort set alle børn og unge i Danmark har en profil på mindst et socialt medie, inden de er 13 år.

Den stigende brug af sociale medier hos børn og unge og ikke mindst den øgede opmærksomhed på medieplatformenes konsekvenser for børns trivsel har fået norske Sentio Research Group til at tage temperaturen på den norske befolknings syn på børns brug af sociale medier.

Ifølge meningsmålingen, som 1.000 nordmænd har deltaget i mellem 18. og 24. april, går 70 procent af befolkningen ind for at indføre en aldersgrænse på 15 år for sociale medier.

På spørgsmålet “bør der være en 15-års aldersgrænse for sociale medier i Norge” svarer 15 procent nej, mens 14 procent er usikre.

Se også: Eksperter vil forbyde sociale medier for børn under 18 år

Hvad mener du?

De fleste børn og unge er altså på sociale medier, selv om de ikke må, og talrige eksperter og undersøgelser har vist, at sociale medier påvirker børn og unges sociale liv og trivsel på både godt og ondt. Men hvad mener du? Deltag i afstemningen nedenfor.

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Se også: Næsten alle børn i 7. klasse er på sociale medier, før de må