Forbes: Sådan vil Apples iPhone 8 se ud

Med få uger tilbage til lanceringen af den kommende iPhone 8, begynder det endelige design at falde på plads.

Forbes: Sådan vil Apples iPhone 8 se ud

Som med enhver iPhone-lancering i nyere tid, snurrer rygtemøllen lystigt med forlydender om hvordan Apples nye design, hardware og software vil tage sig ud. Den forventede efterårslancering fra selskabet, iPhone 8, er ingen undtagelse.

Designet på Apples tiende iPhone er nu på plads, skriver amerikanske Forbes’ Gordon Kelly, og sammen med tilbehørsproducenten Nodus illustrerer han i en stribe renderinger, hvordan den nye iPhone vil tage sig ud.

Se også:  Avis: Masseproduktion af iPhone 8 forsinket i flere måneder

Apple iPhone 8 render
Foto: forbes.com

Større, aflangt display med indhak

Displayet størrelse på 5,8 tommer er gentagne gange blevet nævnt og bekræftes her af Forbes. Kanterne omkring displayet vil reduceres så de i snit kun rager 4mm ud fra displayet. Det bliver bredere, end der i dag ses i Samsungs konkurrerende S8-mobiler med Infinity displays, men tanken her, er at minimere fejlinput fra håndflader når telefonen holdes.

Det øverste af displayet vil få et indhak, hvor vigtige komponenter som det frontvendte kamera og højtaler vil finde plads. Disse vil omgives af en stribe øverst på displayet hvor nøgleinformationer såsom batteritilstand, netværkshastighed og Wi-Fi-styrke vil fremgå.

Som med de tidligere iPhone 7-telefoner, vil lyden igen være i stereo, med frontvendt lyd fra oven og en større kraftigere højtaler i bunden.

Med iPhone 8 vil displayets hjørner være afrundet, ligesom på i Samsung S8-modellerne. Hvordan iOS 11 vil adressere displayets alternative layout, er dog fortsat uvist.

Læs også:  Problemer med at få softwaren klar kan forsinke iPhone 8

Apple iPhone 8 render
Foto: forbes.com

Ting forsvinder

Jack-stikket er ikke til at se på iPhone 8, hvilket indikerer, at telefonen sandsynligvis heller ikke vil få noget stik i denne omgang. Vil du benytte et kablet headset skal du derfor fortsat have den igennem bundens lightning-stik via en adapter.

En anden ting der nu er borte, er Touch-ID knappen, hvor fingeraftrykslæseren sidder. En overdimensioneret powerknap på siden giver dog antydninger om, at fingeraftrykslæseren nu er flytte til siden.

Se også:  Video af iPhone 8-dummy viser det nye design frem

Apple iPhone 8 render
Foto: forbes.com

Bedre fotos og større batteri

Bagpå telefonen vil Apple videreudvikle på det dobbeltkamera som i dag findes i iPhone 7 Plus. Opløsningen er fortsat på to gange 12 megapixels, men de to optikker vil befinde sig på samme lodrette akse.

Her estimerer Forbes, at modulerne vil få en mere lysstærk optik – især teleoptik – for at forbedre kameraets resultater i lavt lys.

Inde i iPhone 8, vil Apple introducere et nyt L-formet batterimodul der vil give telefonen en væsentlig bedre driftstid, til trods for det markant større display og dets øgede strømforbrug.

Apple iPhone 8 render Nodus
Foto: forbes.com

Vild pris

De mange forbedringer bliver ikke billige. Her peger Forbes på en listepris der begynder ved 1.100 amerikanske dollars for den billigste model med 128GB lagerplads ombord. En 256GB variant er også i støbeskeen med en pris på 1.200 kroner.

Omsat til danske kroner, vil iPhone 8 derfor sandsynligvis få en debutpris på omkring 10.000 kroner for den billigste 128GB-variant.

Læs også:  Analytikere: iPhone 8 får voldsom pris på 10.000 kroner

Sagen fortsætter

Emnet fik sin fortsættelse. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 20/7/2017 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med fortællingen Analytikere: iPhone 8 får voldsom pris på 10.000 kronerKlik her for fortsættelsen.. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.