Google Pay relanceres med masser af nye funktioner
Nu har Google besluttet, at tiden er inde til at begive sig ind i bankverdenen igen. Det sker sammen med lanceringen af en helt ny udgave af Google Pay. Bank-delen er denne gang en mere dybt integreret løsning, der kommer til at hedde “Plex”, som vil blive bakket op af elleve pengeinstitutter.
Læs også: Google annoncerer ny Google Pay-app og betalingskort
Det nye Google Pay – pas på MobilePay
I stedet for at vise en stak kort eller en lang liste med transaktioner fokuserer den nye Google Pay-app på venner og butikker, du oftest handler med og i. I appen kan man betale, se tidligere transaktioner og finde tilbud og loyalitetsoplysninger. Det er alt sammen organiseret i en slags “samtaler”. Man kan hurtigt komme til at forveksle det nye Google Pay med en besked-app.
Hvis du har brug for at dele en middag blandt vennerne, udleje eller dele andre udgifter med mere end en person, kan du oprette en gruppe, opdele regningen og holde styr på, hvem der er betalt. Google Pay hjælper endda med at regne ud, hvem der skylder hvad. Du kan også bruge Google Pay til at bestille mad på over 100.000 restauranter, betale benzin på over 30.000 tankstationer og betale for parkering i over 400 byer, alt sammen i samme app – og flere muligheder er allerede på vej.
Vælger man at forbinde bankkonto eller dine kort til Google Pay, giver appen periodiske forbrugsoversigter og viser tendenser og indsigt over tid, for at give et overblik over økonomien.
Læs også: Nu kan du betale med Google Pay i Danmark
Plex – Google går ind i bankverdenen
Plex vil være en regulær opsparingskonto, som er tilknyttet ens Google Pay-konto. Her vil man blandt andet kunne betale, spare op og administrere udgifter.
Derudover giver Plex-konti mulighed for andre, mere omfattende funktioner, og hvis man sætter den op med ens bankkonto, vil man få periodiske overblik og indsigter over ens forbrug samtidig med at man kan søge på tværs af transaktioner. Og i modsætning til normale bankkonti, som man kan tilslutte til Google Pay med Plaid, vil Plex-baserede konti tilbyde dybere og bedre integrationer.
Det er gratis at åbne konti, som er FDIC-forsikret via partnerbankerne. Derudover vil den nye Google Pay-app fokuserer på de venner og virksomheder, som den specifikke bruger handler mest med. Man vil også kunne dele udgifter i grupper, hvis man for eksempel har været ude at spise sammen. Derudover vil man kunne bestille mad fra over 100.000 restauranter, købe brændstof og betale for parkering gennem appen, der også vil rumme loyalitetstilbud.
Plex vil i første omgang kun være tilgængeligt i USA. Den nye Google Pay kan hentes her, men den er stadig under udvikling.