Kæmpe opdatering til Google Maps

Google har annonceret en håndfuld nye funktioner til Maps, herunder forbedret navigation og AI-assistance fra Gemini.

Kæmpe opdatering til Google Maps

Google er klar med en håndfuld større nyheder i Google Maps – blandt andet en stor opgradering af navigationsoplevelsen og nye Gemini AI-funktioner.

Se også: Book en parkeringsplads direkte i Google Maps

Nemmere at finde stop på ruten

Google har gjort det langt mindre stressende at køre med navigation steder, hvor man ikke kender vejens forløb, og hvor man ikke ved, hvad der er af steder og ting at lave langs ruten.

Den nye ”tilføj stop”-funktion lader dig føje de vigtigste vartegn, attraktioner, naturskønne stop og spisesteder langs ruten til din rute.

Detaljeret navigation med vognbaner

Google Maps viser dig også vejbaner, fodgængerovergange og vejskilte tydeligere under navigation og fortæller dig, hvilken vejbane du skal bruge for at nå en afkørsel.

Som vi tidligere har skrevet om, kan du også rapportere hændelser i trafikken langs din rute, så andre bilister kan se dem.

Find parkeringspladser ved ankomst

Maps vil nu også informere dig om parkeringspladser i nærheden, når du nærmer dig din destination. Du kan også få gåvejledning fra din bil til indgangen med Street View eller AR-visning.

Disse funktioner vil blive rullet ud globalt til både iOS- og Android-brugere af Google Maps i mere end 30 storbyer. Flere byer følger senere.

Opdag nye steder med Gemini

Brugere kan nu få hjælp af sprogmodellen Gemini til at komme med forslag til steder at besøge og ting, man kan lave. Skriv for eksempel blot ”ting man kan lave om aftenen med en ven i Boston”, og straks kommer Google Maps med forslag.

Gemini kan også give dig en oversigt over brugeranmeldelser, og du kan også spørge chatbotten, om et sted har udendørs siddepladser eller en rolig atmosfære.

Disse funktioner rulles ud til Android og iOS i USA i denne uge.

Immersive View i flere byer

Endelig får Maps en opgraderet Immersive View-oplevelse. Detaljeret visning lader dig opleve, hvordan stadioner, parker og ruter ser ud ved hjælp af AI.

Du kan endda se, hvordan vejret og trafikforholdene vil være på den dag og det tidspunkt, du planlægger at besøge stedet eller ruten.

Nu er Immersive View tilgængelig i 150 byer på verdensplan. Immersive View for ruter kan også fortælle dig, hvor du skal parkere og fremhæve komplekse sving.

Denne opdatering ruller ud i denne uge til Android og iOS de steder, hvor funktionen er tilgængelig.

Se også: Google Maps i Android Automotive får ny opdatering

Perspektivering

Med de konstante opdateringer og forbedringer af Google Maps cementerer appen sig som den bedste og suverænt mest brugte kort- og navigationsapp til smartphones.

Google Maps og Apple Kort meget om hinanden i brugeroplevelse og funktionalitet, men de nye Gemini-funktioner er unikke for Google Maps, og det markant højere antal brugere af Google Maps sikrer højere datanøjagtighed for interessepunkter.