Nike bag iWatch sammen med Apple?
Da den nuværende Apple-boss Tim Cook tidligere blev spurgt ind til Apples planer om wearables(bærbare gadgets), fremviste han gladeligt Nikes Fuelband på håndleddet. Han fortalte desuden også, at han var vild med produktet, netop fordi at det koncentrerede sig om at løse én opgave.
Apple har længe kritiseret konkurrenterne, for at “ville det hele”, og altså lancere produkter der ikke er klar til salg. I takt med at alle rivalerne snart har præsenteret wearables i alverdens afskygninger, og at Apple iWatch først er klar til efteråret, så tyder det på, at Apple ikke ønsker at følge strømmen.
Fedt Apple iWatch koncept – se billederne her
I slutningen af sidste uge forlød det, at Nike havde fyret holdet bag deres Fuelband wearable, og altså i fremtiden ville satse på softwaren dertil. Det ledte verdenspressen til spekulationer om forøget samarbejdet med Apple, som Nike tidligere har lavet eksklusive aftaler med.
Apple patent: Høretelefoner til fitness
Vi ved i forvejen, at iWatch og iOS 8 skal fokusere på fitness og sundhed, og nu har CNBC, efter nyheden om fyringerne, adspurgt Nikes CEO Mark Parker til sagen. Det skriver MacRumors.
I interviewet fortalte Mark Parker, at der på nuværende tidspunkt er 30 millioner Fuelband brugere, og at deres ambition om at nå 100 millioner, altså ville ske i forbindelse med samarbejdspartnere. Her blev Apple nævnt som den mest synlige.
iOS 8 får flere apps fra Mac – se hvilke her
“Der har været en masse spekulationer, som jeg forstår. Jeg vil bare sige, at forholdet mellem Nike og Apple vil fortsætte. Og jeg er personligt, som vi alle er i Nike, meget begejstret for, hvad der er på vej” sagde Mark Parker til CNBC.
Om det er det berygtede iWatch-projekt som Nike er en del af, eller om samarbejdet istedet leder til et decideret smartband, det vil kun tiden vise. Med øje for, at udviklerkonferencen hos Apple med start d. 2 juni skal vise iOS 8, så kan vi da håbe, at dagen alligevel byder på produktlanceringer fra Tim Cook & Co.
Kilde: MacRumors