Nu får tado-appen nye smarte funktioner

tado er nu klar med en række nye smarte funktioner til deres app, som gør det lettere at styre temperaturen i hjemmet.

Nu får tado-appen nye smarte funktioner

Bruger du, eller overvejer du at investere i, tado’s smarte termostater, så er der gode nyheder. Appen får nu nye smarte funktioner og genveje, som gør det lettere at holde styr på indeklimaet. Og her er også en ny stander til deres Wireless Temperature Sensor.

Det er ikke længe siden, at tyske tado opdaterede deres app med en af de mest ønskede funktioner, til deres smarte radiatortermostater – nemlig børnesikring. Og tado er altså langtfra færdige med at forbedre deres app og produkter, som nu igen får optimeret brugerfladen med ny genveje og statistik.

Ikke nok med det, så har de også lavet en stander til deres nyeste produkt, Wireless Temperature Sensor. Sensoren kan godt nok hænges op, men med den nye stander, så bliver kontrolelementet ikke fastlåst i hjemmet.

Læs også: Test af tado Wireless Temperature Sensor

Her er et overblik over de nyeste funktioner i tado-appen:

  • Børnelås – tado° Smart Radiator Termostater kan være sjovt legetøj for børn, de siger sjove små kliklyde og lyser op, når man drejer på dem. Når børnelåsen er aktiveret vil tado° ignorere enhver manuel ændring på din Smart Radiator Termostat. Det sikrer, at dine radiatorer varmer efter den tidsplan, du har indstillet dem til, så du opnår den bedst mulige velvære og samtidig sparer penge, uden du behøver bekymre dig om, at dine børn laver uorden i opvarmningen.
  • Quick Actions – For de der styrer varmen i flere rum med forskellige tidsplaner giver Quick Actions nu brugerne mulighed for at styre alle rum i en handling fremfor at skulle ændre varmen i hvert rum individuelt. Denne feature bliver tilgængelig for alle brugere i løbet af de næste par uger.
  • Auto-Assist brugere kan nu se og sammenligne varmeaktiviteten for tidligere perioder i Care & Protect. Dette nye niveau af indsigt kan hjælpe folk med at skabe yderligere besparelser ved bedre at forstå deres opvarmningsmønster.
  • tado° Smart Termostat Stander – den nye flotte og minimalistiske stander giver brugere en ekstra mulighed for at placere deres tado° Smart Termostat, Wireless Temperature Sensor eller Smart AC Control, der hvor de måtte ønske det.

Børnelåsen har jeg allerede haft stor glæde af og auto-assist virker som en lovende funktion.

Læs også: Test af tado Smart radiatortermostat V3+

tado wireless sensor
Den nye stander til tado wireless sensor.

Derudover lover tado, at der kommer masser af nye funktioner i løbet af 2021. Vi skal selvfølgelig nok holde jer opdateret.

Se også: Test af produkter til smarthome