Nu kan du låse private billeder inde i Google Fotos

Sammen med flere andre funktioner til det populære Google Fotos, introduceres nu også en låst folder, hvor de private billeder kan gemmes væk.

Nu kan du låse private billeder inde i Google Fotos

Google store årlige udviklermesse, Google I/O, er netop gået i gang, hvor nyheder omkring Android 12 og meget andet er præsenteret. Heriblandt var også nyheder til deres ekstremt populære foto- og videobackup tjeneste, Google Fotos. Google præsenterede flere nye ting til Fotos-appen, blandt andet muligheden for at låse private fotos inde.

Læs også: Snart bliver totrinsgodkendelse standard på din Google-konto

Gem private billeder væk i Google fotos

Engang når funktionen rulles ud, så vil det altså være muligt at gemme de private billeder bedre væk. Der kommer nemlig en såkaldt låst folder, som beskyttes med pinkode eller fingeraftryk. Når man har gemt billeder væk i den låste folder, så skulle de være gemt godt væk.

Det betyder dermed også, at de ikke dukker op, når man scroller gennem billeder i Google Fotos. Det betyder også, at deler du Google fotos med en anden, så vil den låste folder heller ikke blive synkroniseret med andre end dig.

Den funktionalitet kommer først til Googles egne Pixel-telefoner, men vil blive rullet ud til andre telefoner i løbet af 2021. Herunder kan du se hvordan det vil se ud i Google Fotos:

Nyt til minder og søgning

Der er flere andre nyheder på vej til Google Fotos. Bruger du Fotos, så kender du nok også til Memories. Altså de minder som apps selv laver til dig. En overraskende god funktion, som man ofte kan blive fanget af. Fremover bliver det muligt at tilpasse Memories bedre, så der fx ikke dukker billeder op af ekskæresten eller andet, som man ikke ønsker at se. Der kommer også flere andre tilpasninger til minderne i appen.

Med ny maskinlæring vil Google Fotos levere minder, som deler farver og former. Minderne dukker op, når man scroller gennem appen, med fx “De bedste minder fra måneden der gik”.

Læs også: Nu får Google Fotos kraftfuld videoredigering