Pixel Magic Eraser klar til alle Android-telefoner og iPhone

Magic Eraser kommer til alle Pixel-brugere og har man Google One-abonnent kan man også få appen til Android og iOS.

Pixel Magic Eraser klar til alle Android-telefoner og iPhone

Den Magic Eraser-app, som Google introducerede med Pixel 6, kommer snart ud til alle Pixel-brugere. Den bliver også tilgængelig for folk uden en Pixel-telefon samt iOS-brugere via Google Photos-appen, hvis de er abonnenter på Google One.

Med Magic Eraser kan man let og hurtigt fjerne for eksempel uønskede personer, dyr eller genstande i baggrunden af billedet, man lige har taget.

Se også: Billige smartphones

Google Fotos får også HDR og Styles

Google Photos-appen får også HDR til videoer, noget der også bliver tilgængeligt for alle Google One-abonnenter.

Derudover kommer Google One-abonnenterne til at kunne lægge Styles på et enkelt foto i collage-funktionen i Google Photos-appen, og Google lover desuden, at der er en række nye Styles på vej til Pixel og Google One-brugere, så de har flere designs at vælge imellem, når de laver collager.

Søgegiganten har også lovet gratis leverance til Google One-medlemmer af printede billeder fra butikkerne i USA, Canada, Europa og Storbritannien.

Se også: Bedste kameramobil

Magic Eraser ruller ud nu

De nye Google Photos-funktioner er allerede begyndt at rulle ud til Google One-abonnenter og alle Pixel-brugere.

Hvis man endnu ikke har et Google One-abonnement, kan man prøve gratis fra begyndelsen af marts for at teste de nye funktioner, inden man tegner abonnement.

Se også: Guide til brugte iPhones