Sådan bliver dette års billigere Apple iPhone XR
Selvom iPhone XS og XS Max repræsenterer det bedste Apple kan præstere i smartphones, så er den billigere iPhone XR faktisk den bedst sælgende på verdensplan. Vi har tidligere set både designet og lidt specifikationer på Apples kommende flagskibe, men der har endnu ikke været noget om iPhone XR.
Men nu har @OnLeaks og Pricebaba været på banen igen og giver os et indtryk af den billigere iPhone, som vi sidste år var utroligt glade for i vores test.
iPhone XR 2019, som i år muligvis får navnet, XE, får nu et dobbelt kamera på bagsiden. Tydeligvis inspireret af designet på det tredbboelte kamera på iPhone XI og XI Max. Det primære kamera er på 12 megapixel og den anden sensor består af en 2x zoom linse. Ifølge rygterne skulle selve linserne stikke meget lidt ud fra bagsiden og blive samme farve som telefonen.
På forsiden af telefonen ser vi stadig en stor notch, relativt brede kanter og en 6,1 tommer LCD-skærm. Faktisk skulle alt være fuldstændig identisk med den nuværende model. Altså præcis samme kant omkring skærmen og samme skærmtype med samme opløsning.
Indtil videre ikke imponerende meget nyt, men vi er heldigvis ikke helt færdige endnu. iPhone XR 2019 skulle nemlig få et større batteri, hvor den nuværende XR faktisk holder længst på en opladning af alle iPhones. Det er kun dejligt, hvis det bliver endnu bedre. Derudover ser vi for første gang et hurtigoplader inkluderet i salgsæsken, hvilket gælder både den billige og de dyrere iPhones, der lanceres i år.
Derudover bliver alle de nye iPhones udstyret med Apples nyeste A13-chip.
iOS 13 ser ud til at blive blandt de mere interessante ting Apple afslører i år, og det vil helt sikkert være at finde på de kommende iPhones.
Kommer til september
Traditionen tro så forventer vi et Apple event i starten af september, hvor alle de nye iPhones vil blive afsløret.
Læs også: Qualcomm skal alligevel levere 5G-modem til Apple
Test & anmeldelser af nyeste iPhones
Opfølgning på artiklen
Redaktionens interesse for emnet fortsatte. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 1/5/2019 kørte vi en ny vinkel på Apple har solgt langt færre iPhones i første kvartal – Klik her og læs videre.. Redaktionen har fokus på tematikken. De seneste nyheder finder du her.