Snapchat indfører sin første forældrekontrol
Besked-apps, der er populære blandt teenagere, har været udsat for juridisk pres for at indføre værktøjer, så forældre kan holde øje med deres børns aktiviteter på de sociale medier. Det gælder også Snapchat.
Tjenesten har netop introduceret sin første forældrekontrol, der skal give forældre indblik i og styring med, hvad deres børn lave på det populære sociale medie.
Se også: De bedste telefoner for influencere
Sådan kan forældre følge deres børn på Snapchat
I et blogindlæg forklares, at de nye værktøjer ville give forældre mulighed for at se, hvem deres børn er venner med på appen, og hvem de har kommunikeret med i de foregående syv dage. Forældre vil også kunne anmelde konti, som deres børn er venner med, hvis de overtræder Snapchats politikker – men forældre vil ikke kunne se deres børns samtaler på appen.
For at få adgang til kontrolforanstaltningerne skal folk oprette Snapchat-konti og være venner med deres børn, som skal acceptere kontrolforanstaltningerne. Virksomheden forklarer, at den vil indføre yderligere funktioner senere, herunder en funktion, der lader forældre se, hvem deres børn for nylig er blevet venner med. Teenagere vil også kunne give deres forældre besked, hvis de anmelder konti eller indhold.
Se også: De bedste mobilabonnementer til influencere
Pres på sociale medier for at tage mere ansvar
Alle de store sociale medier som Facebook, Instagram, TikTok og altså også Snapchat har været udsat pres fra lovgivere, tilsynsmyndigheder og aktivister for at tage bedre hånd om skadeligt indhold på deres platforme.
Det står blandt andet klart, at appene har forværret spiseforstyrrelser og bidraget til andre mentale sundhedsproblemer. Snap er også blevet kritiseret for, hvordan dets app gør det muligt for teenagere at handle med narkotiske stoffer.
Forældrekontrollen er til en start tilgængelig i USA, England, Canada, Australien og New Zealand og vil være tilgængelige i andre lande fra dette efterår.