Time: Facebook-stifter årets person

25-årige Mark Zuckerberg er kåret til 'Årets Person' af TIME Magazine.

Apps og sociale medier

Facebook er uden sammenligning den mest downloadede applikation til smartphones, og flere telefoner har endda Facebook præ-installeret som standard applikation.

Det er blandt andet den udvikling det anerkendte amerikanske magasin,TIME, nu hædrer med-stifter og direktør for Facebook, Mark Zuckerberg, for.

TIME har kåret Mark Zuckerberg til ‘Årets person’ 2010.

LÆS OGSÅ: TIME: iPad er årets gadget

Verdens yngste milliardær

Zuckerberg modtager den prestigefyldte pris, som den amerikanske præsident, Barack Obama, iøvrigt modtog i 2008, for at binde over 550 millioner mennesker sammen i et social netværk, og for at skabe en helt ny måde at kommunikere på, det skriver TIME.com. 

Mark Zuckerberg er den yngste milliardær i verden, og han har for nylig annonceret, at han vil give millioner af sin formue væk til gode formål.  

Ikke alle er dog enige i valget af Mark Zuckerberg som ‘Årets Person’ 2010.

Blandt andet lå WikiLeaks-stifteren, Julian Assange, længe til at vinde prisen for sin kamp med at offentliggøre over 250.00 hemmeligstemplede amerikanske telegrammer.