Coronavirus får Sony, LG og ZTE til at droppe Mobile World Congress

Bekymringer over coronavirussen får stribevis af smartphoneproducenter og techvirksomheder til at melde afbud til års Mobile World Congress i Barcelona.

Coronavirus får Sony, LG og ZTE til at droppe Mobile World Congress

Årets største mobilevent, Mobile World Congress i Barcelona, finder i år sted fra 24. til 27. februar. Men den udbredte coronavirus ser ud til at blive det altoverskyggende samtaleemne på årets messe.

Talrige af smartphoneproducenter og techvirksomheder har nemlig meldt afbud til dette års mobilevent i Barcelona. Sony, LG og ZTE er flere af de faste gæster på Mobile World Congress, som i år vælger at blive hjemme på grund af coronavirussen.

Fælles for alle virksomhederne er, at de trækker sig fra MWC af hensyn til deres medarbejdere, samarbejdspartnere og andre interessenter, som de ikke vil risikere at udsætte for smitte.

Foruden mobilproducenterne har Ericsson, Amazon, NVIDIA og danske TDC også meldt fra.

“Vi kan bekræfte, at TDC, som følge af den aktuelle smitteudbredelse af coronavirussen, har valgt at trække sig fra den globale MWC-konference i Barcelona. TDC vurderer risici fra sag til sag,” har TDC oplyst til ITWatch.

Læs også: 5G-mobilerne kommer til Danmark i år

Mobile World Congress bliver afholdt som normalt

GSMA, organisationen bag Mobile World Congress, har reageret på de mange aflysninger og oplyser, at MWC bliver afholdt som normalt. GSMA forventer, at der stadig vil være 2.800 udstillere til stede på messen. Det er dog ikke utænkeligt, at vi vil få flere afbud at se i den kommende uges tid.

Mobilsiden vil være til stede på årets Mobile World Congress og vil dække alle de store nyheder fra Barcelona.

Redaktionen har mere til historien

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 17/7/2018 fulgte vi op med et indlæg omkring Telenor leverer et flot regnskab for Q2 – Den videre beretning kan læses her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.