Doom Eternal bliver flottere på Google Stadia end PS4 Pro

Det kommende Doom Eternal ser imponerende ud på både det visuelle og lyden, men det bliver flottere på Google Stadia end PlayStation 4 Pro.

Doom Eternal bliver flottere på Google Stadia end PS4 Pro

Doom Eternal bliver et overflødighedshorn af imponerende grafik og en skræmmende lyddel, mens dødsmetallen hamrer af sted. Vil man have den bedste grafiske oplevelse af spillet, så er det på PC’en, hvor hardwarekravende er høje. Den næstbedste oplevelse får man ikke få Sonys hurtigste spillekonsol, PlayStation 4 Pro, men på Googles spil-streamingtjeneste, Stadia.

Læs også: Google Stadia får konkurrence fra selveste Nvidia

Doom Eternal ser bedre ud på Stadia, men ingen 4K

Doom Eternal er et af årets mest ventede spil og det kommer til både PC, Google Stadia, PlayStation og Xbox. Da spillet først blev annonceret til Stadia blev der lovet ægte 4K-opløsning, hvilket desværre ikke bliver tilfældet. I stedet bliver spillet på spil-streamingtjenesten opskaleret fra 1800p til 4K, dog stadig ved 60 FPS og med HDR. Det er slet ikke så dårligt, men ringere end hvad der blev lovet.

På PlayStation 4 Pro bliver spillet afviklet i 1440p, mens Xbox-udgaven bliver presset op til 1800p, og begge er begrænset til 30 FPS. Så vil man have den flotteste Doom Eternal oplevelse, og man ikke står klar med en voldsom gamer PC, så er Stadia det bedste valg.

PlayStation 5 og Xbox Series X på vej

Det er ganske interessant, og ikke mindst skuffende, at Googles Stadia allerede nu virker “presset”, ved ikke at kunne opnå ægte 4K-opløsning i et nyt spil som Doom Eternal. Det samme har vi set i andre spiludgivelser til platformen, fx Destiny 2 og Red Dead Redemption 2, som heller ikke afvikles i ægte 4K. Er Stadia virkelig så fremtidssikret, som Google påstår, så burde der være en større grafisk forskel fra markedets efterhånden gamle spillekonsoller.

Læs også: Xbox Series X lanceres til jul 2020

Allerede i år står både Sony og Xbox klar med henholdsvis PlayStation 5 og Xbox Series X, som ifølge både rygter og bekræftede informationer, vil byde på imponerende specifikationer. Hvordan vil Stadia mon klare sig til den tid? Samtidig er udvalget af spil til Google spil-platform stadig meget begrænset. Stadia blev lanceret med 22 spil til rådighed og der er siden da tilføjet ganske få. Der er lovet hele 120 spil i 2020 og det bliver spændende at se om det holder stik. Det næste spil til Stadia bliver Doom Eternal.

Læs også: Playstation 5: Lanceringsdato, pris og salgstart

Doom Eternal har salgsstart den 20. marts

Doom Eternal kan købes til PS4, Xbox, PC (Steam og Bethesda.net) samt Google Stadia den 20. marts. Det kommer i to udgaver: en almindelig og en Deluxe, hvor Deluxe giver “Year One Pass”, med to udvidelser til kampagnedelen i spillet, og mere til.

Læs også: Google Stadia byder til marts Doom Eternal velkommen

Opfølgning på sagen

Efterfølgende kom der nyt om emnet. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade være. 6/3/2020 blev sagen bragt videre med en artikel der omhandler PS3-spillet “The Last of Us” bliver til en TV-serieKlik her for at læse artiklen.. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.