Farvel til Intel: Apple skifter til egne processorer i Mac-computere
Apple siger efter 15 år et farvel til Intels processorer i deres Mac-computere. Tim Cook, Apples administrerende direktør, kaldte det en “historisk dag for Mac”. Ifølge Apple betyder det bedre ydelse, mindre strømforbrug og et sammenspil mellem iOS- og macOS-apps.
Fra PowerPC, til Intel og tilbage til egne chips. Det er et stort skridt for Apple, som nu vil udstyre Mac-computere med deres egne processorer, men også en nyhed som vil kræve tilpasninger fra udviklere. Der er dog lidt tid at løbe på endnu, for de første Mac-computere med Apples egne chipset forventes først senere på året, og først om to år er skiftet gennemført. Dog skulle skiftet give brugerne masser af spændende funktioner.
Læs også: I iOS 14 og iPadOS 14 kan man vælge standard email- og browser app
iPhone- og iPad-apps på en Mac-computer
En af de ting som skiftet til Apples egne ARM-baserede bringer med sig er muligheden for, at iOS- og iPadOS-apps kan køre direkte på MacOS.
Det kommende nye macOS Big Sur vil indeholde en ny udgave af Rosetta, som automatisk oversætter eksisterende apps under installationen. Dette betyder, at selvom udviklerne ikke har opdateret deres apps, så vil de stadig fungere på Big Sur. Udviklere vil også kunne få adgang til et Developer Transition Kit, der består af et Apple TV med tilpasning og 16 GB RAM og en 512 GB SSD-harddisk.
Læs også: iPhones får nu widgets på startskærmen
Bedre ydelse og batteritid
Ikke mindst skulle skiftet til Apple egne processorer betyde bedre ydelse og batteritid i Mac-computere. Skiftet til egne processorer kommer efter, at Apple angiveligt har testet ARM-baserede chipset i Mac-computere og fundet store ydelsesforbedringer i forhold til Intel-alternativer. Apple designer sit eget sortiment af SoC, System on a chip, til Mac-computere med helt unikke funktioner. Den meget almindelige ARM-baserede arkitektur på tværs af Apples produkter skal gøre det let for udviklere at skrive og optimere apps på tværs af alle større Apple-enheder.