Lagerpladsen i PlayStation 5 kan først udvides senere

Sony har bekræftet, at PlayStation 5 fra dag 1 ikke understøtter udvidelse af lagerplads. De "sølle" 825 GB skal holde til en fremtidig softwareopdatering.

Lagerpladsen i PlayStation 5 kan først udvides senere

En af de allermest imponerende nye ting ved PlayStation 5 er den vanvittigt hurtigt harddisk. Godt nok er den hurtigt, men med kun 825 GB lagerplads og store spil på vej, så kan den meget hurtigt blive fyldt op. Nu siger Sony, at man indtil videre ikke kan udvide lagerpladsen, og at denne funktonalitet først bliver aktiveret i en senere opdatering.

Lad os håbe du ikke skal flytte alt for meget indhold fra din PlayStation 4 over på PlayStation 5, for kilder har antydet, at der vil være omkring 667 GB ledig lagerplads, ud af de 825 GB, til spil og andet. Heldigvis kan lagerpladsen udvides i PlayStation 5 med en helt “normal” (og meget hurtig) M.2 SSD PCIe 4 lagerplads, som er hurtig nok og kompatibel med Sonys I/O controller. Men det bliver ikke noget man kan gøre fra lanceringen.

Læs også: Mød ikke op: PlayStation 5 kan kun købes online

Mere lagerplads i PS5 kommer senere

Fra dag 1 er denne funktionalitet nemlig ikke aktiveret, siger Sony. Det skulle angiveligt at ikke alle af den rigtige type lagerplads er hurtig nok, hvorfor lover at udføre kompatibilitetstest senere på året.

Og indtil da kan det godt blive trængt med pladsen i PlayStation 5. De under 700 tilgængelig gigabyte får nemlig hurtigt ben at gå på. Her er et overblik over hvad nogle af de nye spil fylder på konsollen:

SackBoy: A Big Adventure: 32 GB
Spider-Man: Miles Morales: 50 GB
Spider-Man: Miles Morales Ultimate Launch Edition (includes Spider-Man Remastered): 105 GB
Demon’s Souls: 66 GB
Call of Duty: Black Ops Cold War: 133 GB

Læs også: PlayStation 5 i digital eller standard – det bedste køb?

Dermed røg halvdelen af pladsen på harddisken. Hertil kommer det indhold du flytter med fra PS4. Det skal hertil siges, at PS5 fra lanceringen dog understøtter USB-harddisk, som kan anvendes til indhold fra PlayStation 4, da disse ikke kræver den lynhurtigt SSD hukommelse.

Læs også: Dette koster en PlayStation 5

Seneste nyt i sagen

Her følger vi op med den seneste udvikling i sagen. Daniel Søgaard Hald gik videre med historien. Allerede d. 6/11/2020 kørte vi en opfølgning med en artikel der omhandler Mød ikke op: PlayStation 5 kan kun købes onlineKlik her for at gå til artiklen.. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .