Nu kommer PlayStation 5 på lager igen
Indtil videre er PlayStation 5 blevet revet af butikkernes online-hylder, så snart det er på lager. Indtil videre har de to nye spillekonsoller fra Sony været til forudbestilling to gange, sidst i november, men alligevel har meget få fået fingre i den. Det kunne der nu snart blive lavet om på, for angiveligt bliver butikkernes lager fyldt med PlayStation 5 i de kommende dage. Så nu skal du snart være klar ved tasterne igen.
Læs også: De 10 mest ventede spil til PlayStation 5 i 2021
De større forhandlere, herhjemme Salling Group, Power og Elgiganten, har ikke modtaget nye PS5-konsoller siden starten af december. Men nu indikerer flere kilder, at lagerbeholdningen af de nye populære spillekonsoller genopfyldes på tværs af større EU-forhandlere i de kommende uger.
Ifølge disse kilder, så skulle PlayStation 5 være på lager i butikkerne igen allerede i de kommende dage – muligvis allerede fra i dag, den 7. januar:
Retailers are expecting stock to arrive for orders on the 7th January.If the stock hasn’t arrived by then, we could be waiting until the 12th & 14th for retailers to get stock due to Brexit and shipments its a bit of a sh*t show. #PS5
— PS5 Stock Central (@DualSensor) January 5, 2021
ℹ Currently EE & BT are expecting stock to arrive for orders on the 7th January. We’ll know for certain by Tuesday, if the stock hasn’t arrived by then, we could be waiting until the 12th & 14th for retailers to release stock #PS5 #ps5uk #ps5stockuk #ps5restock #ps5stock
— PS5 UK Stock – Instant Updates (@Ps5Instant) January 3, 2021
Det næste store spørgsmål er, hvor mange konsoller der lander på butikkernes lager. Er vi igen ude i en vild forudbestille, hvor kun enkelte får en PS5? Eller er der denne gang et større antal PlayStation 5 til salg? Det må tiden vise.
Læs også: PlayStation 5 i digital eller standard – det bedste køb?
PlayStation 5 sætter salgsrekord
PlayStation 5 har vist sig at være ekstremt populær. Der er endnu ikke nogle officielle tal fra Sony, men analysevirksomheder rapportere om et rekordhøjt salg, der overgår alle tidligere PlayStation-lanceringer. Der skulle angiveligt være blevet solgt 3,4 millioner PlayStation 5 i de første fire uger efter lanceringen. Det forventes, at der vil blive solgt et sted mellem 16,8-18 millioner enheder i 2021.
Se også: Test af gadgets, headsets og tilbehør
Efterfølgende nyt om temaet
Den seneste udvikling finder du her. Daniel Søgaard Hald kunne ikke slippe temaet. 7/1/2021 blev sagen bragt videre med en artikel der omhandler Nu stopper Sony produktionen af PlayStation 4 – næsten – Forstættelsen i sagen kan læses her. Seneste nyt om temaet kan du finde her.