PlayStation 5 i digital eller standard – det bedste køb?

Er du også blevet fristet af at forudbestille den nye PlayStation 5? Valget mellem standard modellen med diskdrev og den digitale udgave er svært - Her får du fordele og ulemper ved PlayStation 5 med diskdrev og Digital Edition.

PlayStation 5 i digital eller standard – det bedste køb?

Den 19. november lander PlayStation 5 i butikkerne og kan allerede nu forudbestilles. Dog har konsollen vist sig at være ekstremt populær, hvilket betyder forudbestillinger er lukket ned og spørgsmålet er, om der overhovedet er konsoller i butikkerne på salgsdagen. Mens vi venter i spænding på dette, så skal der denne gang vælges mellem to forskellige modeller: PlayStation 5 med diskdrev og Digital Edition – hvilken skal du vælge og hvad er deres fordele og ulemper? Det forklarer vi dig herunder, så du kan gøre det bedste køb af PlayStation 5.

PlayStation er denne gang ikke bare én PlayStation, men to. Sony har nemlig lanceret den traditionelle model med et fysisk diskbrev samt en billigere udgave uden. Selvom PlayStation 5 i Digital Edition er billigere at købe, så kan den dyrere model hurtigt blive det billigste køb. Herunder giver vi dog fordele ved PlayStation 5 i Digital Edition og standardudgaven – og dermed også ulemperne ved hver model.

Først og fremmest er det vigtigt at gøre klart, at der ikke er nogen ydelsesforskel på disse to PlayStation 5-modeller. Lige meget hvilken udgave du køber, så har de identisk og lige kraftig indmad. Men alligevel så er forskellen vigtig at forstå.

Læs også: Disse spil er klar til PlayStation 5 ved salgsstart

Fordele ved PlayStation 5 Digital Edition

  • Billigere pris: Denne udgave kommer helt uden mulighed for at ilægge en fysisk disk/spil. Det betyder alle spil skal købes og downloades i Sony PlayStation Store. I og med der ikke er et diskdrev, så er Digital Edition billigere. Den koster vejledende 3.399 kroner, hvilket er 800 kroner mindre end standardudgaven.
  • Har allerede digitale PlayStation 4 spil: Som sagt kan denne udgave ikke benytte fysiske disks med spil. Det hele foregår digitalt. Er dit PS4 spilbibliotek allerede digitalt, så er det bare at downloade dem igen.
  • Ser ikke film/blueray på disk: Har du ikke behov for at kune se hverken Blu-ray eller DVD på din konsol, så kan denne udgave være oplagt.
  • Pænere design: En mindre ting, men værd at tage med. Diskdrevet gør ikke noget godt for udseendet på PlayStation 5 konsollen, som designmæssigt er lidt af en mesterværk. Skal den stå fremme, så er Digital Edition er klart den pæneste af de to.

Læs også: PlayStation 5: Alt du skal vide om Sonys spillekonsol

Fordele ved PlayStation 5 med diskdrev

  • Kan afspille Blu-ray og film på disk: Har du mange DVD’er og Blu-ray film liggende, så kan det give mening at få denne funktion med i PlayStation 5.
  • Kan afspille fysiske PlayStation 4 og 5 spil: Har du masser af Playstation 4 spil liggende hjemme i skabet, som du gerne vil bruge på den nye PlayStation 5, så er dette modellen for dig.
  • Penge at spare på brugte spil: Dette er nok den største fordel ved denne model. Spil til PlayStation 5 er nemlig helt oppe i 600 kroner for en standardudgave – altså tæt på prisforskellen mellem Digital Edition og standardudgaven af PlayStation 5 konsollen. Kan du godt lide at købe dine spil brugte og dermed spare penge, så er de ekstra penge for konsollen hurtigt tjent ind. Det betyder selvfølgelig også, at du vil kunne sælge dine allerede spillede brugte spil.

Læs også: Endelig en pris: Dette koster en PlayStation 5

Køb ikke PS5 Digital Edition for at spare penge

PlayStation 5 i Digital Edition er billigere, kan altså ikke benytte fysiske spil samt DVD’er og Blu-ray. Det kan standardudgaven til gengæld, som koster 4.199 kroner. Er du all-in på det digitale, så er det helt forståeligt. Men den dyrere model er for de fleste, i længden, det billigste køb. Lad os sige at du køber seks spil på et år (bare for at sætte det lavt), som brugt koster halvdelen end i PlayStation Store. Så er der allerede sparet 1.800 kroner og PlayStation 5 i standardudgaven må siges at være det bedste køb.

Køb ikke Digital Edition for at spare penge, men for at undgå fysiske spil.

Læs også: PlayStation 5 er landet til test – se den blive pakket op

Forudbestilling og salgsstart

Forudbestillinger er skudt i gang og salget starter den 19. november. Flere butikker har dog allerede lukket ned for forudbestillinger igen, og nogle oplyser om leveringsdato i starten af 2021. Der forventes ikke at være fysiske PlayStation 5 konsoller i butikkerne på salgsstarten, men kan dog være heldig.

Har du fået sikret dig i PlayStation 5?

Det videre forløb i sagen

Der er kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. d. 30/10/2020 fulgte vi artiklen op med historien om Redesignet Playstation-app klar inden PlayStation 5 lancering – Læs videre her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..