Xbox 360 redesignet
Microsoft præsenterede i sidste måned deres kommende spillekonsol, Xbox One, der forventes på markedet til november.
Xbox One har fået en designoverhaling og meningerne er delte om udseendet af den nye konsol. Men uanset om man kan lide den eller ej, så bliver Xbox One mere firkantet og kasseagtig i sin udførelse.
Microsoft har dog ikke tænkt sig at glemme den nuværende Xbox 360, når Xbox One kommer på markedet. Xbox 360 har tilsyneladende også fået en designoverhaling, og har adopteret linjerne fra Xbox One.
Det er hvad Microsoft-News.com påstår, samtidig med at det de viser billeder af den redesignede Xbox 360.
Hvornår den ”nye” Xbox 360 bliver tilgængelig er dog ikke oplyst.
Kilde: Microsoft-News.com