Huawei får begrænset rolle i Storbritanniens 5G-netværk
Elektronikgiganten Huawei er langt fremme i udviklingen af 5G-udstyr, og kan levere nærmest alt der kræves for få det nye mobilnet op at køre. Det synes Storbritannien dog ikke helt Huawei skal have lov til, og har i dag fået tildelt en begrænset rolle. Huawei bliver hermed ikke udelukket af Storbritanniens 5G-netværk, men får en begrænset rolle som hardware-leverandør.
Læs også: Mellemklassemobilerne får også 5G i år
Huawei udelukkes fra hjertet af 5G-netværket
Den britiske regering har netop besluttet at tillade Huawei at fortsætte med at være en del af 5G-netværket, men med en begrænset rolle. Det kinesiske firma får forbud mod at levere udstyr til det man kalder “core”-delen af netværket, altså hjertet, hvor al den følsomme information ligger gemt. Derudover vil Huawei kun være tilladt at stå for 35 procent af hardwaren i 5G-netværkets periferi, der inkluderer hardware som fx radiomaster.
Derudover vil producenten blive udelukket fra områder nær militærbaser, kernekraftværker og lignende.
“Huawei har fået den britiske regerings bekræftelse på, at vi kan fortsætte med at samarbejde med vores kunder og holde fast i planerne for 5G-udrulningen.”
sagde Huaweis britiske chef Victor Zhang i en erklæring.
Historie: Mobilnetværkets udvikling fra 1G til 5G
Amerikanerne er ikke tilfredse
På trods af massivt pres fra de amerikanske myndigheder har de engelske myndigheder alligevel besluttet sig for at benytte 5G-udstyr fra Huawei. Huawei har flere gange afvist at de vil udlevere informationer til den kinesiske regering, og Ren Zhengfei, grundlægger af Huawei, har udtalt at han “hellere vil lukke virksomheden ned, end at bidrage til spionageaktiviteter”.
Storbritanniens beslutning om at udlukke Huawei fra hjertet af 5G-netværket, er blandt andet for at være imødekommende over for amerikanerne. Men samtidig ville det medføre store omkostninger og sætte udviklingen af 5G-netværket i Storbritannien tilbage, hvis Huawei helt skulle fjernes fra teleselskabernes netværk, hvor 75 procent benytter Huawei-udstyr.
Læs også: Huawei holder skruen i vandet uden amerikanske leverandører
Hvad er kernen af 5G-netværket?
Et mobilnetværks kerne kan bedst sammenlignes med hjertet. Det er her al data, der dirigeres på kryds og tværs, bearbejdes, og hvor computerservere sikrer, at informationerne kommer de rigtige steder hen.
Dette er for eksempel informationer som:
- Godkende abonnenter, så kun de rigtige personer får adgang til de tjenester, som de har valgt og betaler for.
- Sende et opkald til det rigtige radiotårn, hvor der forbindes til en andens mobiltelefon.
- Administrere tjenester som viderestilling og telefonsvarer.
- Behandling og aflevering af SMS-beskeder.
- Dirigering af datatrafik til og fra tredjeparts tjenester, som fx apps og hjemmesider.
- Holde øje med og udregne regninger for mobilabonnenter.
Læs også: Huawei har solgt flest 5G-mobiler i 2019