Glem alt om at betale for adgang til internettet via hotspots. Mobilt bredbånd vil reducere hotspots til bredbåndsperiodens telefonbokse, siger Ericssons marketingsdirektør Johan Bergendahl.
Udmeldingen bygges på prisfald i lande som Østrig, Danmark og Sverige, og Australien forventer mobilt bredbånd vil overgå kabelbaseret allerede i år. Flere bærbare computere leveres med mulighed for internetadgang via mobilnettet, hvilket også bidrager til overflødiggørelse af hotspots.
– "Mobilbredbånd vokser hurtigere end mobil eller fastnet nogenside har gjort", siger Johan Bergendahl til Computerworld.
For at opnå stor succes mener Ericsson-direktøren branchen skal løse det internationale roaming-problem operatørerne i mellem. "Det er ikke acceptabelt for brugerne ikke at vide, hvor stor regningen bliver efter en rejse", siger Bergendahl.