Xiaomi lancerer ny Smart LED-pære med Matter

Xiaomi er klar med en ny E27 LED-pære, der understøtter Matter. Det gør den kompatibel med alle de populære økosystemer, øger stabiliteten og gør opsætningen legende let.

Xiaomi lancerer ny Smart LED-pære med Matter

Xiaomi har afsløret sin nye Smart LED-pære (hvid og farve) globalt. Den nye E27-pære understøtter som noget nyt smart home-standarden Matter, som gør pæren nem at styre på tværs af forskellige smart home-økosystemer.

Pæren kan styres enten via Xiaomi Home-appen, Amazon Alexa eller Google Home. Matter-understøttelse betyder også, at den er utrolig nem at opsætte, og pæren kan betjenes via det lokale trådløse netværk.

Den understøtter over 16 millioner farver, justerbar farvetemperatur fra 2.700 til 6.500 kelvin og har en lysstyrke på op til 806 lumen.

Pæren har 10 forudindstillede lyseffekter, en driftstid på cirka 15.000 timer og et lavt strømforbrug på 8,5 watt.

Pæren kan allerede nu tilgængelig på Xiaomis globale hjemmeside, men den er endnu ikke kommet til salg på Xiaomis danske webshop, Mistore.

Xiaomi har endnu ikke offentliggjort en pris for den nye Matter-kompatible smart home-pære, men vi forventer, at prisen ligger i samme leje som den gamle: altså omkring 133 kr.

Se også: Xiaomi smart home-produkter til hverdagens behov

Perspektivering

Overvejer du at gøre dit hjem smart? Se vores guides til, hvordan du skaber et smart home. Se også, hvordan du skaber et smart home med Google Home, Samsung SmartThings og Apple HomeKit.

Læs også mere om Xiaomis store udvalg af smart home-produkter og om fordele og ulemper ved smart home.

Se også: Guide til smart home