Apple-aktien stiger igen: Gør CEO til milliardær

Apples markedsværdi nærmer sig de 2 billioner dollars, og derfor er selskabets CEO, Tim Cook, nu kommet med i milliardærklubben.

Apple-aktien stiger igen: Gør CEO til milliardær

Apple-aktien er steget næsten 5 procent i løbet af den seneste uge, hvilket giver selskabet en værdiansættelse på hen ved 2 billioner dollars. Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg er Apple derfor med i spillet om at blive den første virksomhed på verdensplan, der rammer en markedsværdi på 2 billioner dollars.

For to år siden var Apple også de første til at ramme milepælen på 1 billion dollars.

Læs også: iPhone 11 blev den mest solgte telefon i første kvartal

Aktier og lukrativ bonusordning fremtidssikrer Tim Cook

På grund af den store aktiestigning er Apples CEO, Tim Cook, dermed også officielt blevet milliardær. Ifølge Bloomberg har hans aktier og ekstra bonus nu så høj en værdi, at han har over en milliard dollars til rådighed. Det er sjældent at en CEO, der ikke har grundlagt en virksomhed, har så lukrativ en indtjening, som Tim Cook.

Langt størstedelen af ​​Cook’s formue er kommet fra aktier, han modtog, da han tiltrådte som CEO i Apple i 2011. Da han startede fik han 0,02 procent af Apple- aktierne – de har i dag har en værdi af 375 millioner dollars. Denne ”begrænsede” procentsats øges dog gradvist, hvis han når virksomhedens fastsatte mål.

Indtægter fra tidligere aktiesalg, udbytte og anden kompensation giver ham endnu 650 millioner dollars.

Det er dog ikke nødvendigvis kun Cook, der får glæde af formuen. Tidligere har den nyslåede milliardær nemlig sagt, at han vil give størstedelen til velgørende formål.

Læs også: Apple vil være klimaneutrale i 2030

Sidste opdatering af historien

Sagen er ikke slut. Redaktionen har fulgt op på emnet. mobilsiden fortsatte fortællingen. d. 30/1/2019 gik vi videre med temaet i en historie med fokus på Dalende salg får Apple til at sænke priserne på iPhones – Følg det videre forløb her. Se også seneste nyt om tematikken her.