Den teknologiske evolution kan fremstå som revolution de næste 100 år

I løbet af de næste 100 år kommer vi til at opleve en vanvittig teknologi udvikling - ny rapport ser nærmere på de teknologiske tendenser.

Den teknologiske evolution kan fremstå som revolution de næste 100 år

Flyvende biler, en bestyrelse bestående af AI, banker uden personale – det er en fremtid, der ganske enkelt er ved at nærme sig. Ifølge den amerikanske futurist Ray Kurzweil kommer vi til at opleve svarende til 20.000 års teknologisk forandring i løbet af de næste 100 år.

Udviklingens tempo betyder, at det, der var spirende teknologi for ti år siden, så som cloud, mobility og så videre, er helt mainstream i dag. Den næste bølge af vækst kommer fra de teknologier, der i dag er i rivende udvikling.

Se også: Hvordan bliver fremtidens teknologi?

Teknologiens udvikling gennemgår flere faser

Det er derimod ikke let at sige noget bestemt om, hvilken af disse teknologier, der bliver den dominerende i fremtiden. Al teknologisk udvikling gennemgår flere faser af evolution – fra teknologien i en begyndelsesfase med stort fokus på innovation men kun et minimalt kommercielt aspekt (innovationsfasen) til teknologien som attraktiv for private investorer (inkubationsfasen).

Når praktisk brug begynder at brede sig, begynder erhvervslivet i højere grad at investere på et kommercielt niveau (kommercialiseringsfase). For at en teknologi skal krydse grænsen fra de indledende faser og til den kommercielle fase, er det nødvendigt med stærke private investorer og tydeligt fokus på R&D (patenter og intellektuelle rettigheder).

De teknologier, der til slut bliver førende, er også nødt til at være interessante for køberen og dermed en del af deres strategi på den mellem eller lange bane. De kommende teknologier skal også tiltrække tilstrækkeligt fokus og investeringer i talent og kundskab fra udbydere af teknologi.

Se også: Test af smart home produkter

Teknologier der vil herske og dominere i fremtiden

Med alt dette in mente har BCG samarbejdet med NASSCOM om at identificere de mest lovende kommende teknologier, der har størst potentiale for at skabe vækst i stor skala inden for tech-industrien.

I rapporten identificeres tolv teknologier, der er på vej ind i eller midt i en rivende innovation og støttes af private investeringer.

På listen finder vi mere åbenlyse bud som autonome analyser, teknologi inden for bæredygtighed, augmented og virtual reality, sensorteknologi og smarte robotter på tværs af industrier (der står for 60 procent af den totale finansiering af de tolv teknologier), til distribueret ledger tech, selvkørende bilteknologi og rumfart, der er nicheteknologier.

Interessant nok havner 5G/6G, edge computing, computer vision og deep learning i toppen og som yderst betydningsfulde for andre teknologier. Derimod er det overraskende, at metavers og 3D-printning ikke er med på listen, selvom de scorer højt på henholdsvis privat finansiering og R&D-fokus.

De vertikale markeder, hvor forskellige teknologier mødes, vil opleve endnu større vækst. Det gælder især for transport, hvor flere teknologier spiller sammen om at skabe udvikling på markedet med blandt andet førerløse biler og nu også diskussioner om flyvende biler og hyperloop.

Ny teknologi vil springe IT-budgetterne

Tendensen gælder også for IT-købere. Ifølge en rundspørge foretaget af Boston Consulting Group forventer købere, at andelen af ny teknologi i IT-budgetterne kommer til at stige tre gange på mellemlang til lang sigt og bliver dermed en markedet på 300-350 milliarder dollars.

Autonom analyse, edge computing, 5G/6G og deep learning blev vurderet højest af køberne, mens bæredygtig teknologi og distribueret ledger tech (den teknologiske infrastruktur og de protokoller, der muliggør samtidig adgang, validering og opdatering af registreringer på tværs af et netværk, der er spredt over flere enheder eller steder) lå lavt på prioriteringslisten, trods al ståhej.

Se også: De bedste mobilabonnementer til 2023

Kan være svært for virksomheder at følge med udviklingen

For udbydere af teknologi kan hastigheden på udviklingen, selvom det lyder lovende, også vise sig brutal. Næsten halvdelen af S&P 500-selskaberne er gået nedenom og hjem de seneste to årtier.

Virksomhederne skal kunne tilpasse sig og tage teknologi til sig i en rasende fart og konstant videreudvikle sig. BCG’s samtaler med direktører fra over 30 af de store teknologiselskaber afslører, at selskaberne udvikler forskellige strategier for at kunne udnytte de tilgængelige muligheder.

En del firmaer specialiserer sig inden for forskellige teknologier (for eksempel deep learning og distribueret ledger tech) for at øge sine chancer for succes, mens større selskaber spreder sig mere ud ved at fokusere på flere teknologier med definerede (for eksempel VR/AR eller 5G/6G) og voksende (computer vision, edge computing) anvendelsesområder.

Til syvende og sidst er hver udbyder af teknologi nødt til at identificere sine egne vindere, der skal være drivende for den næste bølge af vækst og opbygge en levedygtig organisation for at kunne følge med i udviklingen og blive en succes.

Se også: Fremtidens teknologi vil ændre mennesket og samfundet

Væksten i Asien overgår Europa og USA

Det er dog også sådan, at graden af potentiel udvikling varierer i forhold til blandt andet region.

I modsætning til den opfattelse, at evolutionen primært finder sted i Vesten, er den asiatiske Stillehavsregion en af de hurtigst voksende regioner med en årlig vækst på 11 procent over de seneste tre år. Det er det dobbelte i forhold til Europa og Nordamerika.