Er Google Nexus Two lige om hjørnet?
Googles nye “supermobil”, Nexus One er blot en uges tid gammel, men det forhindrer åbenbart ikke en Google-chef i at tale om dens efterfølger.
Den kommer til at hedde, hold nu ikke vejret for længe… “Nexus Two!” Ja, det er da genialt.
Andy Rubin, en af topbosserne hos Google, har talt med Wal Street Journal, og fortæller at den næste Nexus-mobil bliver rettet mod erhvervslivet.
Det betyder angiveligt, at mobilen får et fysisk tastatur, der glider ud bag skærmen.
Det er uvist hvad Nexus Two vil kunne, som originalen ikke pt. er i stand til. Kunne et fysisk tastatur virkelig være den eneste forskel?
Det kunne også tænkes, at Google simpelthen nu fokuserer på at udvikle Android-operativsystemet, så det passer bedre i forhold til business-brugernes behov, f.eks. hvad angår sikkerhed, VPN, udvidet Exchange-understøttelse osv.
Læs også:
– Alt hvad du bør vide om Nexus One