Fra 2024 skal tech-produkter oplades med USB-C

Fra efteråret 2024 skal en lang række tech-produkter kunne oplades med USB-C i EU - det skal reducere tech-affald med 11.000 tons om året.

Fra 2024 skal tech-produkter oplades med USB-C

Inden efteråret 2024 skal USB Type-C opladere være den fælles opladningstandard til alle mobiltelefoner, tablets og kameraer i EU – det er nu besluttet af EU.

Den foreløbige aftale om det ændrede såkaldte radioudstyrsdirektiv fastsætter en fælles opladningsløsning for visse elektroniske apparater. Denne lov er en del af en bredere EU-indsats for at gøre produkter i EU mere bæredygtige, reducere elektronisk affald og gøre forbrugernes liv lettere.

Ifølge de nye regler behøver forbrugerne ikke længere en ny oplader og et nyt kabel, hver gang de køber en ny enhed, men kan bruge én enkelt oplader til alle deres små og mellemstore bærbare elektroniske enheder. Og det skal altså være en USB-C-oplader.

Gælder en bred vifte at produkter

Mobiltelefoner, tablets, e-læsere, ørepropper, digitalkameraer, hovedtelefoner og headsets, håndholdte videospilkonsoller og bærbare højttalere, der kan genoplades via et kabel, skal være udstyret med en USB Type-C-port, uanset producent.

Bærbare computere skal også være tilpasset kravene senest 40 måneder efter ikrafttrædelsen.

Se også: Telefoner med hurtig opladning

Opladningshastigheden harmoniseres også

Opladningshastigheden harmoniseres også for enheder, der understøtter hurtig opladning, så brugerne kan oplade deres enheder med samme hastighed med enhver kompatibel oplader.

Der er stor forskel på, hvor hurtigt de forskellige opladere kan lade og skal de enkelte enheder kunne oplade med den hastighed, opladeren tilbyder, så vil det kræve, at de enkelte produkter tilpasses til at kunne udnytte den hastighed.

De europæiske forbrugere kan også se frem til at få klare oplysninger om de nye enheders opladningsegenskaber, hvilket gør det lettere for dem at se, om deres eksisterende opladere er kompatible.

Køberne vil også kunne vælge køb af nyt elektronisk udstyr med eller uden opladningsanordning.

Frist til efteråret 2024

Den nye aftale skal formelt godkendes efter sommerferien og så træder den i kraft 20 dage efter den endelige offentliggørelse. Det betyder i praksis, at producenterne så har 24 måneder til at rette ind og benytte den fælles opladerstandard på nye produkter.

De nye regler vil ikke gælde for produkter, der er lanceret eller som bliver lanceret inden for fristen på 24 måneder.

Særligt Apple skal til at tilpasse sig de nye krav og selv om de har slået sig i tøjret og angrebet de nye bebudede lovkrav fra EU’s side og sagt, at det vil dræbe innovationen og brugernes valgfrihed, så kommer de altså ikke uden om at indføre USB-C-opladning til deres iPhones i EU.

Se også: Telefoner kan kan bruges i mange år

Vil spare 11.000 e-affald om året

Disse nye forpligtelser vil føre til mere genbrug af opladere og vil hjælpe forbrugerne med at spare op til 250 millioner euro om året på unødvendige køb af opladere, lyder det fra EU.

Det anslås, at bortskaffede og ubrugte opladere udgør ca. 11 000 tons e-affald om året.