Google Assistant på vej til Chromebooks
Apple har en og Microsoft har en. Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at søgegiganten Google også får en – en stemmestyret assistent til laptops.
Det er Googles ’Assistent’ som i forvejen eksisterer i Android-smartphones og TV’er som snart vil føres over til de såkaldte Chromebook – laptops der opererer med ChromeOS-styresystemet. Det vil klæde dem på, til bedre at konkurrere med Microsofts Cortana og Apples Siri til laptops og Macs. Det skriver Android Authority.
Læs også: Sådan følger du lanceringen af Google Pixel 2 den 4. oktober
Googles Assistant-planer er ikke officielle endnu – men bliver sandsynligvis klarificeret den 4. oktober, ved et presseevent hvor æste Android Oreo, næste Pixel-mobiler og mere bliver offentliggjort.
Søgegigantens egen software rummer også indicier om en kommende Assistent-lancering til Chromebooks. I nyeste version af Googles Home app bliver netop Chromebooks nævnt som værende kompatible med Assistant.
Hvorvidt Assistant bliver kompatibel med samtlige Chromebooks er langt fra sikkert endnu. I første omgang kan det blive den rygtede Google ’Pixelbook’, der vil blive først med den nye software-assistent fra søgegiganten.
Se også: Ny Google Pixelbook, Home Mini og Daydream View lækket