Google I/O 2023 finder sted den 10. maj

Sæt kryds den 10. maj, hvis du vil med på første parket til annonceringen af software- og hardware-nyheder på Googles årlige udviklerkonference.

Google I/O 2023 finder sted den 10. maj

Googles årlige udviklerkonference, Google I/O læber af stablen fra den 10. maj og så nogle dage frem. Det har søgegiganten netop annonceret, efter at internetbrugere hurtigt løste det teaser-puslespil, som Google delte nogle timer inden offentliggørelsen af datoen.

Ligesom sidste års konference vil I/O 2023 finde sted foran et “begrænset live-publikum” i Shoreline Amphitheatre i Mountain View, Californien.

Google har ikke afholdt et I/O, som alle kan betale for at deltage i, siden før pandemien. I 2020 blev konferencen aflyst, ligesom mange andre personlige arrangementer, der var planlagt til at finde sted det år.

Se også: Sammenlign priser på telefoner

Meget på spil når det gælder Bard og AI

Til gengæld bliver udviklerkonferencen igen streamet, så alle interesserede kan følge med. Her vil man blandt andet kunne se og høre en keynote fra Alphabets CEO, Sundar Pichai, efterfulgt af on-demand-udviklersessioner, som vil kunne ses på YouTube og I/O-webstedet.

Der er meget på spil ved dette års udviklerkonference for Google og der er meget sandsynligt, at Google vil bruge en stor del af begivenheden på at fremhæve sine seneste AI-fremskridt og innovationer, og det er med god grund.

Den nylige annoncering af AI-botten Bard gik ikke helt efter planen, efter at chatbotten delte forkerte oplysninger og annonceringen barberede 100 milliarder dollars af Googles aktieværdi. Google har brug for at vise, at det ikke vil blive overgået af rivaler som OpenAI og derfor vil en stor del af dette års I/O-udviklerkonference helt sikkert komme til at handle om Bard og AI generelt.

Se også: Priser på Googles telefoner

Android 14, Pixel Fold, Pixel Tablet og Pixel 7a

Derudover vil vi også få større indblik i de nye funktioner i Android 14 og der kommer formentlig også en række detaljer om nye hardware-produkter som selskabets første foldbare mobil, Google Pixel Fold. Også Google Pixel Tablet, den længe ventede tablet, forventer vi at få en endelig lancering af.

Pixel Tablet blev faktisk lanceret på sidste års udviklerkonference i 2022, men den er stadig ikke gjort tilgængelig for offentligheden her et år senere. Tiden må være inde til en endelig lancering med salgsdato og pris.

Endelig kan vi også se frem til præsentationen af Pixel 7a, en billigere og mere skrabet variant af Pixel 7-serien, der blev lanceret i efteråret 2022.

Opdateringer i sagen

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet mere til sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 24/2/2023 bragte vi en artikel med temaet Microsoft klar med AI-drevet Bing til mobil og Skype – Artiklen kan du læse her her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om chatgpt..